Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

23-årige Alexandre Hjorth Gernigon: Jeg vægter klima højest, når jeg sætter mit kryds

Vælgerne har ordet. Hvad stemmer de, og hvorfor? Berlingske lader hver dag frem mod valget til Folketinget en vælger komme til orde. I dag den 23-årige studerende Alexandre Hjorth Gernigon, der kommer fra Paris og for øjeblikket bor på Nørrebro. Han er stadig er i tvivl om, hvor han vil sætte sit kryds - men han vil stemme grønt.

Alexandre Hjorth Gernigon. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto

Jeg er en af dem, der ikke har lært at stemme med hjernen endnu. Jeg er den unge, naive idealist, som endnu ikke har opdaget, at verden er gået af lave, og at alt var bedre i gamle dage. Gud ske tak og lov for det, for hvis ikke man skal være det som 23-årig, hvornår skal man så?

I min optik blegner et symbolpolitisk håndtryk, en svømmetur og et forbud mod en beklædningsgenstand, som under 200 danskere benytter sig af, en smule i forhold til klodens og menneskets fremtid. Det er svært at fatte, at konsensus omkring dette ikke for længst er opnået. Jeg vægter klima højest, når jeg sætter mit kryds.

Det virker heldigvis som om, at en stor del af danskerne langt om længe har besluttet sig for at gøre det samme. Det var nemmere at vælge til sidste folketingsvalg, hvor Alternativet som det eneste parti nævnte klimaet midt i den altoverdøvende udlændingedebat. Nu påstår andre partier at være vågnet op til dåd, men det er svært at tro på, at den nuværende regering, som de sidste fire år har bevist, at klima langtfra er deres første prioritet, eller Socialdemokratiet, som stadig står og deler klimabelastende roser ud midt i valgkampen, pludselig skulle være blevet vores allesammens klimahelte. Partierne har bare fundet ud af, at der er stemmer at hente i klimapolitik. Og hurra for det. Hvis vi skal glæde os over en ting ved den deprimerende, populistiske kultur, som i dag gennemsyrer vores politiske system, så er det, at det er folket, der sætter agendaen og politikerne, der agerer lalleglade marionetdukker og kun navigerer efter, hvor der kan hentes stemmer frem for, hvad de inderst inde brænder for.

Men det skal ikke handle om at kritisere vores politikere. Som en klog mand sagde, så er problemet ikke politikerne, som stiller op, men de, som ikke gør.

»Lad os få nogle folketingspolitikere og EU-parlamentarikere, som har fattet sagens alvor og sætter klimaet øverst på dagsordenen. «


Selvom det hele er svært at finde hoved og hale i, afspejler partiernes holdninger den globale klimadebat, og løsningerne deles op i to kategorier. Nogle handler om at ændre menneskelige vaner, og andre handler om, at teknologien som så mange gange før nok skal redde os. Sandheden er, at det ene ikke udelukker det andet. De to er uadskillelige og nødvendige, hvis skuden skal vendes. En radikal adfærds- og kulturforandring er en forudsætning for, at forskning, grøn teknologi og miljøvenlig industri kan udvikles. Selv den mest optimistiske klimaidealist vil erkende, at 5,8 mio. menneskers konvertering til den hellige »flexitarisme«, deres brug af bæredygtige tandbørster eller udskiftninger af brændeovne med TV-pejse ikke kan redde en planet med 7,7 mia. indbyggere.

Til gengæld kan alt dette medvirke til at skabe det momentum og den dominoeffekt, der skal til. Menneskets evolution er drevet af dets behov. Når der ikke er flere dyr at jage, opfinder vi kunstvanding; når vi bliver slagtet af vores naboer, opfinder vi bedre våben; og når vi bliver hacket af russerne, opfinder vi nye algoritmer. Vi bliver nødt til at skabe et behov. Vi skal drives på flugt, vores skove skal brændes, og vores drikkevand skal forsvinde, inden vi opdager alvoren af det her. Men helt ærligt: Lad os for en gangs skyld være på forkant. Lad os gå all-in på lovgivning, grøn industri, ny videnskab og teknologi. Jo mere jo bedre.

Lad os få nogle folketingspolitikere, som har fattet sagens alvor og sætter klimaet øverst på dagsordenen. Jeg vil opfordre til at stemme så grønt som muligt. Overvej nøje, hvad der rent faktisk tæller her i livet, og hvad du vil prioritere. Og gå så ud og stem med hjertet.