218 forskere: Det er tid til at afvikle den danske produktion af fossil energi
Som grønt foregangsland giver det ingen mening at forpligte sig til at blive ved med at pumpe olie og gas op af undergrunden.

Som grønt foregangsland giver det ingen mening at forpligte sig til at blive ved med at pumpe olie og gas op af undergrunden.

Den nuværende regering kom til magten efter et valg, hvor klima stod højest på dagsordenen, med løfter om, at Danmark skal være en grøn stormagt – et foregangsland.
Men nu ryster regeringen på hånden i forhold til at beslutte, om der skal gives tilladelser til udvinding af olie og gas i Nordsøen helt frem til 2055. Det er der ingen grund til. Vi ved, at 80 pct. af verdens fossile reserver skal blive i undergrunden, og at verden skal være CO2-neutral senest i 2060, hvis vi skal overholde Paris-aftalens temperaturmål.