Finansminister Nicolai Wammen (S) kickstarter de afgørende forhandlinger om næste års finanslov med en knivskarp og præcis analyse af dansk økonomi. Den er der brug for. Danmark står, som finansministeren sagde på pressemødet i Rentekammersalen i Finansministeriet tirsdag, netop i vadestedet mellem en veloverstået første bølge af coronakrisen og truslen om en ny smittebølge, der allerede i dette kvartal kan udløse et nyt dyk i væksten.
Der er brug for økonomisk lederskab i coronakrisen. I panikfasen i foråret gik der alt for lang tid, før finansministeren sørgede for at fortælle om coronakrisens potentielle omkostninger for dansk økonomi. Det er par måneder siden, at regeringen præsenterede sit forslag til finanslov for 2021 ledsaget af en optimistisk prognose om, at væksten i 2021 ville blive på 4,2 pct. efter et tilsvarende stort dyk i år. Dengang så det hele lidt lysere ud.
Det er et mareridt for enhver regering konstant at blive overhalet af dårlige økonomiske nyheder. Det var Thorning-regeringens evige hovedpine. Wammen foretog i går reelt en nedjustering af sin vækstprognose, og så er han pludselig ikke så meget bagud.
»Det er således virussen, der er det reelle problem for økonomien. Den seneste udvikling i coronapandemien trækker i retning af, at genopretningen kommer til at forløbe i et langsommere tempo, eller endda blive midlertidigt afsporet, og at der vil gå længere tid, før økonomien er tilbage på samme niveau som før krisen,« skriver Finansministeriet i status over dansk og international økonomi under coronakrisen.
Regeringens dystre syn sættes der en tyk streg under med lanceringen af en vækstplan i går. Regeringen satte allerede i sit finanslovforslag 9,2 mia. kroner af til en økonomisk krigskasse svarende til 0,4 pct. af BNP. Nu bliver der slået hul på sparebøssen.
Man kan læse meget af en vækstplan – også mellem linjerne.
Mest bemærkelsesværdigt er det, at regeringen ikke relancerer oppositionens krav om at sætte de sidste to ugers feriepenge – 40 mia. kroner – i arbejde. Regeringen nægtede i de seneste forhandlinger om coronahjælpepakker at slippe feriepengene løs, men lovede, at det ville komme på bordet i november. Det ville således være lidt flovt at slippe feriepengene løs allerede nu, om end det retfærdigvis hører med, at de kloge økonomer i Finansministeriet måske oprigtigt mener, at der skal gemmes noget krudt til dårligere tider.
Intet sted kunne man i går læse noget bud på, hvor megen vækst og hvor mange job, vækstplanen vil skabe. Det siger alt.
Dommen over regeringens nye vækstplan kan sammenfattes i to sætninger. Den første er, at ambitionerne om at holde hånden under økonomien flugter med svækkelsen af og truslen mod økonomien. Den anden er, at indholdet i planen ikke står mål med ambitionen.
Her er vækstplanen i oversigt:
En eksportpakke, som regeringen selv kalder »stor« på 500 mio. kroner årligt i 2021-2023 oven i den eksportpakke, som blev aftalt i sommer. I virkeligheden dækker pakken over ekstra penge til eksportfinansiering og flere penge til eksportrådgivning via Udenrigsministeriet.
En ramme på i alt to mia. kroner i år og næste år til de områder af Danmark, som er hårdest ramt af krisen, herunder især erhvervsfremme og omskoling.
Og endelig en udvidelse af boligjobordningen. Loftet for serviceydelser hæves til 25.000 kroner og loftet for håndværksydelser hæves til 25.000 kroner: På pressemødet gik Wammen meget op i, at danskerne får mulighed for ekstra rengøringshjælp.
Værdien i en eksportfinansiering ligger i, at man som virksomhed kan tilbyde finansiering til køberen af varen. Her er vækstplanen for så vidt godkendt, men eksportpakken vil især gøre en forskel på enkeltvirksomheder, ikke for samfundsøkonomien.
Rammen på to mia. kroner til opkvalificering, omskoling og erhvervsfremme ligner frem for alt øget offentligt forbrug forklædt som erhvervsstøtte. Frem for at sende penge ud i virksomhederne, vil regeringen styrke erhvervsfremme- og vækstrådgivningen samt sende ledige på skolebænken. Det sidste er en socialdemokratisk klassiker. Hvorfor ikke bare sænke skatterne målrettet med to mia. kr.?
Udvidelsen af boligjobordningen skal nok give ballade. Den markante udvidelse af ordningen vil gavne de håndværkere, som i forvejen har pisketravlt. Desuden er der ingen, der rigtigt tror på, at en arbejdsløs kok pludselig vil smide kokkehuen for at gøre rent. Dansk Erhverv påpeger, at ordningen burde gavne de erhverv, der lider mest under coronakrisen, nemlig oplevelsesøkonomien.
»Det kan være fornuftigt at puffe lidt til økonomien. Spørgsmålet er snarere, om det er de rigtige instrumenter. Her er boligjobordningen et af de tiltag, som økonomer traditionelt har været skeptisk over for. Hvis man skal ændre på skatter og afgifter, vil generelle skattelettelser være mere hensigtsmæssigt,« siger overvismand Carl-Johan Dalgaard til Berlingske om den udvidede ordning.
Nicolai Wammens er sådan set ærlig om sin vækstplan. Intet sted kunne man i går læse noget bud på, hvor megen vækst og hvor mange job, vækstplanen vil skabe. Det siger alt.
