Når jeg går rundt i Østerbros gader og ser alle de gule og blå flag smælde under vinduerne, tænker jeg på Jerusalems palmeblade. Det var dem, der fik Jesus’ hår til at lette fra skuldrene, da han lavt på et æsel red ind til påskefest i Jerusalem.

Folk viftede med palmegrene og kom med jublende tilråb, men snart lå grenene visne på gaden, og jubelråbet var skiftet ud med et »korsfæst ham«. Første gang jeg så flagene i så mange vinduer, fik jeg gåsehud. Det var stærkt. Folk er ikke bare ligeglade. Vi står sammen med jer, Ukraine! Men ligesom palmebladene visnede, er blæsten begyndt at krølle flagene og rykke dem løs i hjørnerne. Nu kommer soltiden, og snart er de vel falmede eller blæst helt væk.