Vi har slet ikke opdaget, hvor elendig Tyskland er for aktierne

Da langt de fleste danske investorer køber højtflyvende danske aktier, har vi slet ikke opdaget den dybe elendighed, som vores store nabo i syd udsætter sine aktionærer for. Det tyske valg tiltrækker sig opmærksomhed fra finansmarkedet, men aktierne i Europa har været dårligt i flere årtier.

 
Søndag aften mødtes de tre kandidater til posten som tysk kansler i en debat. Video: AP/Ritzau Scanpix Redigering: Alma Vrå Hjorth Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi har det lidt med at ryste på hovedet af amerikanerne her i det gode bedrevidende Europa. Deres cowboy-agtige håndtering af verdens store problemer ligger milevidt fra de ofte sindrige og komplicerede løsninger, vi nørkler rundt med i Europa.

Både finanskrisen i 2008 og senest pandemien ramte USA hårdere end Europa. Alligevel formår amerikanerne igen og igen at rejse sig fra asken og overhale os indenom.

Amerikanerne har grundlæggende et fundamentalt andet princip, end vi bryder os om i Europa: Lad falde, hvad ikke kan stå. Mens vi har strøet om os med komplicerede kompensationspakker i Europa, har man håndteret det stik modsat i USA. Her har borgerne fået penge direkte sat ind på kontoen fra staten, mens konkurserne, tvangsauktionerne og arbejdsløsheden eksploderede.

På overfladen ser de makroøkonomiske nøgletal derfor helt vanvittige ud i kortere perioder i USA. Det samme skete efter finanskrisen.

Mens amerikanerne skød aktiekapital ind i bankerne og fik ryddet ud i dårlige lån på rekordtid gennem nedskrivninger og konkurser, bakser dele af Europa stadig med den efterfølgende gældskrise i 2012, der afløste finanskrisen.

Så hvilken tilgang er bedst? Der findes som altid et enkelt sted at gå hen, når man ønsker en endegyldige sandhed om tingenes tilstand. Glem nationalregnskaberne og arbejdsmarkedet. Det bliver for kompliceret.

Set over en længere periode er aktiemarkedet nemlig den suverænt bedste indikator for, hvor meget værdi et land formår at skabe.

En direkte sammenligning mellem USA og Europas største økonomi, Tyskland, er nedslående læsning. Man forstår godt, at tyskerne aldrig rigtig har fået gang i en investorkultur.

Her er det gennemsnitlige årlige afkast for udvalgte lande og regioner over de seneste ti år:

  • USA: 18,6 procent.
  • Danmark: 18,6 procent.
  • Tyskland: 11,6 procent.
  • Europa: 11,3 procent.

Der er tre ting, der er bemærkelsesværdige. For det første er det indlysende, at de seneste ti år har været ekstraordinært gode for danske og amerikanske investorer. Et afkast, inklusive udbytterne, på næsten 19 procent om året betyder 450 procent i afkast i alt. Formidabelt.

Og først når vi sammenligner afkastet for hele perioden, går det op for os, hvor ringe det egentlig har været for tyske aktier, hvor det samlede afkast kun er 200 procent. Ikke engang halvt så meget som i USA og Danmark.

Gennem tiden er forskellige lande i Europa af finansmedier og banker spøgefuldt blevet udpeget som »Europas syge mand« – en betegnelse for, at netop denne økonomi viser svaghedstegn. I de senere årtier har både Tyskland selv, Storbritannien, Grækenland, Frankrig og flere andre båret tilnavnet i internationale medier. Sandheden er imidlertid, at hele verdens syge mand er Europa.

De fleste danske investorer har næppe opdaget mismodet, da vi takket været en koncentration af selskaber med høj kvalitet og dertilhørende dyr prissætning på fondsbørsen har fulgt med i kursridtet på Wall Street.

Det forestående tyske valg har endnu ikke givet håb om bedre tider. Dog har flere kapitalforvaltere i stigende grad fået øjnene op for Europa, der trods alt kan bryste sig af at have masser af de her lidt halvtunge, konjunkturfølsomme traditionelle virksomheder, som flere spår vil klare sig bedre end vækstaktierne, hvis inflationen og dermed rentestigningerne bider sig fast.

Europas og Tysklands aktier er kort sagt ekstremt billige i forhold til i både Danmark og USA. Men hvis den attraktive prissætning bunder i forretningsmodeller med lavere kvalitet, er det som bekendt helt på sin plads.

Den tyske børspendant til det hjemlige eliteindeks, C25-indekset, er DAX-indekset, der netop har gennemgået en historisk udvidelse med ti nye medlemmer til i alt 40 virksomheder.

De ti virksomheder er:

  • Airbus.
  • Zalando.
  • Siemens Healthineer.
  • Symrise.
  • HelloFresh.
  • Sartorius.
  • Porsche Automobil Holding.
  • Brenntag.
  • Puma.
  • Qiagen.

Naturligvis kan tyskerne ikke dy sig for at smide en bilproducent mere i toppen af aktiemarkedet. Også Airbus lugter af klassisk konjunkturfølsomhed. Men listen er præget af helt nye toner i DAX-indekset, hvor nyere forretningsmodeller som Zalando, HelloFresh samt mere biotek måske er håbet for et tysk comeback på verdensscenen for succesrige aktiemarkeder.