Vi har brug for mennesker på museet i dag, i morgen og i fremtiden. Døren er åben!

Der er en betydelig økonomisk iltmangel i dele af kulturlivet. I Aage og Johanne Louis-Hansens Fond tror vi på det, vi støtter. Vi finder, at der er flere gode ideer i verden, end der er midler til rådighed, og at kulturen har en værdi, som ikke kan gøres op i kroner og øre.

Men den erkendelse er ikke at forveksle med, at kunst og kultur i længere tid kan leve uden balance mellem indtægter og udgifter. En sådan ubalance er netop det, mange museer og kulturinstitutioner lige nu kæmper med i kølvandet på pandemien.

Et gammelt kinesisk ordsprog lyder, at »når det blæser, bygger nogle læhegn, mens andre bygger vindmøller«.

Museerne har bygget vindmøller. På kort tid omdannede de sig til kulturtilbud uden lukketid. Opfindsomme formidlingsformater blev sat i søen sammen med en mindre digital revolution. Forandringer og nybrud er iboende i kulturens sjæl, og på ingen tid så vi museer – store som små – arbejde sig rundt om coronarestriktioner og nedlukninger, alt imens medarbejdere var hjemsendt eller i værste fald fyret.

Nu er museerne åbnet. Men dørpartiet henstår stadig halvtomt. Afhængig af hvilken museumsdirektør man taler med, så ligger besøgstallet i øjeblikket mellem 15 og 80 procent under niveau sammenlignet med tiden før coronaen. Hvad er det, der sker?

Mundbindene er smidt, og museerne bugner af nye udstillinger. De emmer af fortælleglæde og lyst til at vise det hele frem for publikum. Under nedlukningerne tog vi med kyshånd imod kulturens nytænkende digitale tilbud, mens vi drømte om et analogt museumsbesøg i fællesskab med andre. Men noget i vores adfærd har ændret sig over det sidste halvandet års tid. Og det tager tid at finde en ny rytme i hverdagen. Hvad gør vi indtil da – for der er mere på spil end den næste nye udstilling?

Bæredygtig drift og fortsat udvikling af Danmarks kulturinstitutioner forudsætter stabil økonomi. Den stabilitet har museerne måttet kigge langt efter siden marts 2020. Offentlige hjælpepakker og særbevillinger fra fonde har hjulpet, men lige nu er det, som om museerne igen er ved at blive glemt. Måske fordi sidste sommers flotte besøgstal skygger for de barske økonomiske realiteter. Og mere paradoksalt måske også som en følge af, at museerne, da de nødtvungent måtte lukke dørene, kvitterede ved på nye måder at gøre sig interessante og relevante med digitale tiltag.

Udfordringen er bare, at mens onlineaktiviteter stadig koster penge, genererer de slet ikke omsætning på linje med de fysiske udstillinger. Det handler både om, at brugerne typisk ikke indløser billet til de virtuelle oplevelser, men også om, at museerne ikke får adgang til afledte indtægter fra café- og butiksdrift. Så mens der holdes en linje åben til et begejstret publikum, er det ikke nødvendigvis noget, der kan ses på bundlinjen.

Hvis vi i Danmark fortsat vil have adgang til alle mulige – og umulige – kulturtilbud, som kan tilfredsstille vores længsler og stimulere vores nysgerrighed, tolerance og udsyn, så er vi er nødt til at værne om museerne. I forhold til at sikre stabilitet og overskuelige fremtidshorisonter spiller de offentlige støttekroner naturligvis en vigtig rolle. Det gør fondenes støtte også – om end i mindre skala.

Men også du, kære læser, kan være med til at gøre en forskel. For museerne har brug for dit besøg. Som fond støtter vi fortsat gerne gode aktiviteter inden for kunst og kultur, men museerne overlever ikke på ekstraordinær støtte alene. De har brug for dig som museumsgæst – og som fond har vi brug for at se, at tilbuddene giver mening for et publikum. Husk at hvert besøg er en støtte til dansk kulturliv. Så sørg nu for at komme afsted i den sommer, der ligger foran os. Og tag din familie og dine venner med.

Der sker så ufattelig meget i vores lille kongerige, og du får ikke kun forrygende fællesskabsoplevelser og motion til din hjerne. Du bidrager også til, at de kulturinstitutioner, som det har taget blod, sved og århundreder at opbygge, også vil være der, når dit barn eller barnebarn en gang i fremtiden spørger vennerne eller sine børn: Hvad skal vi lave i dag?