Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Vi fortjener, at flere dele af samfundet er repræsenteret i folkestyret

Politikergerningen fortjener mere positiv opmærksomhed, end vi er vant til. Også for at lokke nye til. Erhvervsfolk kunne med fordel engagere sig endnu mere.

Kim Nøhr Skibsted. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er åbenlyst et behov for at styrke demokratiet, blandt andet i form af flere forskellige mennesker fra flere dele af det danske samfund i politik – for eksempel fra uddannelsessektoren, civilsamfundet, kulturlivet og især erhvervslivet. Det er ikke ligetil – især i disse tider, hvor det mest fyger med forudsigelige paroler og trist mudderkastning fremfor nye ideer og sammenhængende initiativer.

Et nyt tiltag, Det Politiske Akademi, er netop lanceret, blandt andet af en række nuværende og tidligere politikere fra alle fløje, der ønsker at styrke vores repræsentative demokrati, og det fortjener opmærksomhed fra ikke mindst erhvervslivet.

At være politiker er hårdt og brutalt, men også givende og beundringsværdigt. De seneste valgperioder har også budt på en række politikere, som vælger det fra og finder nye udfordringer. Af mærkværdige grunde falder det dog en del for brystet, at politikere pludselig forlader deres politiske poster og søger andre græsgange. Ofte kritiserer vi politikerne for at have for lidt livs- og erhvervserfaring, og når de så opsøger netop dét, så er det øjensynligt også et problem. Faktisk bør de takkes for indsatsen og ikke udsættes for berufsverbot på grund af deres politiske virke. Politikergerningen fortjener mere positiv opmærksomhed, end vi er vant til. Også for at lokke nye til.

Vi har jo de politikere, vi har fortjent. Vi har som bekendt selv stemt dem ind. Problemet er blot, at mange af os ikke har stillet dem op. Det gør desværre også, at fødekæden primært udgøres af de politiske ungdomsorganisationer garneret med bacheloruddannelserne på de samfundsvidenskabelige fakulteter. Det er såmænd helt i orden, men de må ikke alene udgøre en selvsupplerende politisk klasse, som kun et fåtal identificerer sig med. Fødekæden skal styrkes og dyrkes.

Det repræsentative demokrati er udfordret af voksende mistillid mellem folk og folkevalgte og en stigende polarisering i den offentlige debat, ligesom det kniber for de gamle ideologier og institutioner at finde gode svar på tidens store politiske spørgsmål. Ude presser en ny geopolitisk virkelighed sig på, og fronterne til de sunde demokratier og deres institutioner trækkes skarpere op. Populismen trænger sig på, udfordrer os og skaber mistillid mellem os.

Der er med andre ord brug for, at politik og demokrati tales op, afmystificeres og gøres attraktivt og meningsfyldt for flere. En bedre samtale og aktivt engagement fra flere, hvor politikere engagerer sig i andre end sig selv, og at vi andre søger dialogen og ikke bare følger dem på afstand og med væmmelse, som var det dårligt reality-tv.

Der er heldigvis kommet flere kvinder og flere unge i dansk politik gennem de seneste årtier, men hverken når vi kigger på køn, alder, erhverv, uddannelsesmæssig baggrund eller etnicitet afspejler vores folkevalgte forsamlinger det omgivende samfund.

Medlemstallet i partierne er støt faldende. Siden Anden Verdenskrig, hvor antallet af partimedlemmer var på cirka 570.000 og udgjorde cirka 20 procent af vælgerne, havde partierne i 2019 sølle 140.000 medlemmer, hvilket svarer til cirka fire procent af vælgerne. Og det er dem, der opstiller det felt, vi kan vælge imellem. Drister man sig til et møde i den lokale partiforening, er det oftest et trist syn og en ikke særlig opløftende oplevelse, hvis man søger åben politisk debat eller reel indflydelse. Netop det er et af demokratiets svageste led.

Måske er det alligevel på tide at tage et medansvar, tid til at afse tid og tålmodighed alligevel og løfte stemmen til mere end bare brok. Måske skal flere i erhvervslivet blande sig, engagere sig og måske endda selv stille op. De, der har gjort det, gør det fortrinligt, med flid, snusfornuft, virkelighedssans og et godt blik for ikke at blive sovset ind i fortidige partifraktioner og indspisthed.

Danskerne er aktive og stærke demokrater, som stemmer til valgene, følger den politiske debat og vores politikere. Sociale medier har ganske vist overtaget dialogen, og det har ikke ligefrem gavnet kvaliteten, hvor selfiebilleder og designerpolitiske fraser overskygger visioner og ideer. Men hvis dén udvikling skal vendes, og vores repræsentative demokrati styrkes, kræver det aktivt engagement fra flere.

Erhvervsfolk følger med på afstand og kan mobiliseres og motiveres, når der er noget på spil. De kunne med fordel engagere sig endnu mere. På den ene side medvirke til at opdyrke nye politikere til folkestyret blandt medarbejderne, og på den anden side byde tidligere politiske aktive velkomne som indsigtsfulde, arbejdsomme og engagerede medarbejdere.

Det Politiske Akademi er et lille og velment skridt på vejen til at afmystificere politikergerningen og motivere flere dele af vores samfund til at repræsentere os. Det tjener og fortjener vores folkestyre.

Det Politiske Akademi er netop lanceret og støttes blandt andet af Grundfos Fonden, Politikens Fond og DI. Læs mere her: www.detpolitiskeakademi.dk