Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Verden er af lave – og det er ikke så værst endda

Det er sommer, der er højt til himlen, sol i kinderne og smil i mundvigen. Det er en forunderlig følelse af befrielse af at kunne LEVE igen. Hvor har vi savnet nærværet og samværet – og så er det alligevel ikke helt let bare at vende tilbage til »det gamle« – og heldigvis for det.

Arbejdspladserne bliver nødt til at omstille sig og blive mere fleksible, hvis de vil tiltrække især de unge talenter i fremtiden, skriver Pernille Hippe Brun, ceo & founder, GetSession.com. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pr-foto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det letteste, vi kan gøre efter coronakrisen, er at vende tilbage til det gamle, til det vi kender, det vi plejer. Det går hurtigere, end vi tror, selvom nogle lige nu helt sikkert føler sig overstimulerede af al den aktivitet, der pludselig er åbnet for. Men som menneskerace er vi vanedyr, og der skal nye strukturer og nye traditioner til, før vi for alvor vedvarende kan gøre noget nyt.

Og der er faktisk behov for, at vi gør noget nyt – af flere årsager. Det vi »kom fra« – fra før corona – var ikke optimalt.

Vi så rekordhøje stresstal, manglende engagement på arbejdspladsen, fastlåste faggrænser, og de unge måtte råbe højt om en klimakrise i fuldt flor. Tingene accelererede omkring os med en hast, mange havde svært ved at styre, og alligevel forekom vi handlingslammede i forhold til for alvor at arbejde sammen om nye løsninger.

Det ændrede corona på.

»Noget andet, der rør sig i arbejdslivet, og som bygger ovenpå det, vi under corona så som en ekstrem omstillingsparathed, er lysten til at arbejde med små eksperimenter, prøve ting af, få feedback, lære af eksperimenterne – og fortsætte derfra. «


Udviklingen af nye arbejds- og samarbejdsformer tog fart, og vi så, hvordan medarbejdergrupper på tværs af fag og organisatoriske skel trak i samme retning til gavn for et fælles bedste. Vi fik også med lynets hast etableret hjemmearbejdspladser og formåede at flytte møder online. Det var noget, man mange steder havde forsvoret kunne lade sig gøre og da slet ikke i det tempo, det rent faktisk skete. Lad os tage læringen fra dette med os – og så i øvrigt tage højde for de nye vinde, der blæser i arbejdslivet.

Hvad er det, der rører sig i (arbejds)livet?

Mange af os har fået smag for et fleksibelt arbejdsliv. Under corona har mange af dem, der ikke behøvede at møde fysisk frem på arbejde, fået øjnene op for, hvor befriende det er ikke at skulle bruge mange timer på transport hver dag, og hvor rart det er at kunne arbejde og fordybe sig, når det passer hver enkelt – ikke når det passer arbejdsgiveren.

Flere flytter nu på landet, og pludselig får en generation, der ellers havde svært ved at komme ind på boligmarkedet, mulighed for at købe bolig. Det gør dog, at de ikke i samme grad ønsker at komme tilbage til et ni til fem-job med check-in på kontoret hver dag – men hellere vil arbejde på distancen, måske med et par fremmøder om ugen, hvis overhovedet.

Arbejdspladserne må tage højde for dette, når de i fremtiden skal tiltrække talent – og også være parate til at tilgodese dem, der har behov for at være fysisk på arbejde, fordi de ikke koncentrerer sig lige så godt eller har plads nok derhjemme. Recepten er fleksibilitet og en højere grad af asynkroni i arbejdstilrettelæggelsen.

Nye arbejdsformer

Noget andet, der rører sig i arbejdslivet, og som bygger oven på det, vi under corona så som en ekstrem omstillingsparathed, er lysten til at arbejde med små eksperimenter, prøve ting af, få feedback, lære af eksperimenterne – og fortsætte derfra. Denne arbejdsform har længe været forbeholdt iværksættere og softwareudviklere.

Men nye vinde blæser. Både inden for det offentlige og det private, hvor iværksætteri bruges som inspiration til at ruske op i gamle måder, der ikke virker. Sigge Winther Nielsen har netop skrevet en bog med titlen »Entreprenørstaten«, der er et opråb til det offentlige om at gentænke, hvordan komplekse problemstillinger bedst løses – og et bud på hvordan med inspiration i en entreprenant tilgang.

»Med disse nye tendenser i baghovedet, er det mit håb, at vi allesammen benytter sommeren til at gentænke hvordan vi går på arbejde, arbejder sammen og organiserer os.«


Også Dansk Erhverv er med nedsættelsen af et iværksætterpanel med til at pege på, at vi kan lære meget af iværksættermentalitet og -arbejdsformer. Opfordringen lyder, at alle danskere skal være en del af en iværksætterkultur ved enten at etablere en virksomhed, investere i virksomheder eller have medarbejderaktier.

Mindre kan nok gøre det – for eksempel ved at man tilrettelægger arbejdet med inspiration fra iværksætterkulturen – men ambitionen er tankevækkende og helt i tråd med ønskerne fra de unge, der kommer ud på arbejdsmarkedet nu.

De ønsker nye måder at lede, inddrage og udvikle løsninger på og vil i de kommende år i den grad gøre op med »gamle måder« – hvis de får lov, og vi gør plads.

Med disse nye tendenser i baghovedet er det mit håb, at vi allesammen benytter sommeren til at gentænke, hvordan vi går på arbejde, arbejder sammen og organiserer os. Vi har lige nu en unik mulighed for ikke bare at vende tilbage til det gamle på automatpilot – men rent faktisk at redefinere og omstrukturere os, så vi for alvor får gjort op med gamle vaner, der ikke virkede.

Spørgsmålet er, om vi tør – tør du?