Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Venstrefløjens grimme had til investorer

Igen og igen suger venstrefløjen – med regeringen i spidsen – til sig af danske investorers afkast. Nyeste skud på stammen er en ekstraregning for udbytter fra investeringsfonde. Forude venter de rødes våde drøm om en formueskat.

Tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) fortryder, at han i 1995 afskaffede formueskatten i Danmark. Nu skal den tilbage, mener han og møder opbakning fra blandt andre Enhedslistens Rune Lund og Pelle Dragsted. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Rettet 19. april. I den oprindelige kommentar fremgik det, at aktieskatten var blevet hævet fra 42 til 45 pct. Dette var også regeringens oprindelige ønske, men de kunne ikke finde politisk flertal i Folketinget og derfor er aktieskatten fortsat på 42 pct.

Finansmarkedet er et slaraffenland for risikovillig kapital, der skal ud og gøre godt for samfundet. Det er herfra, at vi henter penge til alt fra teknologisk udvikling, den nye udestue eller en udvidelse af forretningen, der skaber flere arbejdspladser.

Men fristelsen af at suge til sig af de mange milliarder, der tilhører andre mennesker, er naturligvis for stor for venstrefløjen.

Lad os bare starte med formueskatten, som igen er blevet aktuel efter et indlæg i Berlingske, hvori den tidligere socialdemokratiske finansminister Mogens Lykketoft fortryder, at han i 1995 afskaffede formueskatten i Danmark. Nu skal den tilbage, mener selvsamme Mogens Lykketoft, der tidligere har betegnet investorer som »hysteriske kællinger«.

Enhedslistens Rune Lund og Pelle Dragsted jubler. Dog med det lille forbehold, at de mener, at grænsen for formueskat skal gå ved tre millioner kroner og ikke de 7,5 millioner i formuen, som Lykketoft foreslår.

Opgøret med investorerne rækker imidlertid længere end til de gode ideer. Pengene til Arnes tidligere tilbagetrækning skulle efter regeringens ønske hentes blandt andet hos aktionærer. Socialdemokraterne ville hæve aktieskatten fra 42 til 45 procent. Behøver jeg at nævne, at vi i forvejen havde verdens højeste skat på aktiegevinster?

Den foreslåede højere skat på aktier var ikke mindre skør, når Skatteministeriets egne tal viser, at en sænkelse af aktieskatten er den suverænt bedste metode til at øge velstanden i Danmark. Lykkeligvis blev skatten bremset i sidste øjeklik. Men Socialdemokraternes intention var klar.

Forude venter endnu en ekstraskat på det udbytte, som medlemmerne i investeringsforeninger modtager. Danmark har nemlig forskelsbehandlet udenlandske investeringsforeninger, der har betalt en ekstra skat på 15 procent af udbyttet. Men den går ikke, lød det fra EU. Regeringens løsning er naturligvis at hæve skatten for danske investorer. Og vupti. Nu er vi alle lige igen. Ingen diskrimineres – alle betaler det samme, bare mere.

Der kan skrives lange analyser om alle de logiske og negative konsekvenser, som disse skatter har på investeringer og for aktionærer. Men venstrefløjen kunne også bare være ærlige. Sige det som det er: Vi kan sgu ikke rigtig lide folk med succes.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er jagten på andre menneskers penge udtryk for et mærkeligt had til foretagsomhed og risikovillighed. Rationelle argumenter preller af på de røde som regndråber på gåsefjer.

»Højere skat på investeringer og formuer hører ingen steder hjemme (...) Ulighed kan uden tvivl have negative konsekvenser i et samfund, men konfiskering af formuer er den dummeste af alle løsninger.«


Nuvel. Med den franske økonom Thomas Pikettys bog »Kapital og Ideologi« synes venstrefløjen selv, at de har forskningsmæssig belæg for deres konstante jagt på aktionærerne med lavere ulighed som målet. Uden at gå ind i en større fagøkonomisk hvepserede af en debat (Thomas Piketty har fået sønderlemmende kritik), så kan et mål om lavere ulighed aldrig forsvares ved at konfiskere menneskers ejendom, som formueskat vitterlig er et udtryk for.

Højere skat på investeringer og formuer hører ingen steder hjemme. Slet ikke i Danmark. Ulighed kan uden tvivl have negative konsekvenser i et samfund, men konfiskering af formuer er den dummeste af alle løsninger.

Ulighed i sig selv behøver heller ikke være negativt. Ulighed kan være fantastisk. Se listen nedenfor.

Tænk, hvis de ti rigeste personer i verden – opgjort fredag den 16. april 2021 af datatjenesten Bloomberg – flyttede til Danmark. Uligheden ville eksplodere. Sikken et mareridt.

Realiteten er, at deres tilsammen 8.469 milliarder kroner i formue ville gøre Danmark til et af verdens rigeste lande. Ingen ville lide nød, alle ville få et bedre liv. Også selvom Danmark på den observerbare ulighed (gini-koefficienten) formentlig ville overgå en god del af de afrikanske lande, der dominerer toppen af listen over ulighed i verden.

I øvrigt ville de ti nytilkomne danskere overgå selv nordmændenes oliefond i rigdom. Det er dog noget. Mogens Lykketoft, Rune Lund og Pelle Dragsted ville hade det. En ægte win-win-situation for alle os andre.

Simon Richard Nielsen er chefredaktør på Euroinvestor