Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Vær kreativ, proaktiv og nysgerrig, næste gang bestyrelsen skal udvides

Unge mennesker skaber dynamik i bestyrelserne. De tilfører andre perspektiver, de tør være visionære og tænke stort, de er ambitiøse, målrettede og har fremtiden for øje. I sidste ende fører det til bedre resultater for virksomhederne.

Nøje udvalgte unge kandidater med en solid operationel erfaring kan bidrage med en specialiseret kompetence i de enkelte bestyrelser, skriver forfatterne til denne klumme. Arkivfoto fra Karrieredagene, Danmarks største jobmesse, i Aalborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er efterhånden bred enighed om i erhvervslivet, at en bestyrelse sammensat af profiler med forskellige kompetencer og med en god kønsbalance, skaber en bedre dynamik i bestyrelsen samt bedre resultater for den pågældende virksomhed. I vores optik mangler der dog fortsat en væsentlig aktør omkring bordet i bestyrelseslokalet: Nemlig de unge under 35 år.

Vi vil derfor tillade os at komme med en klar opfordring til virksomhedsejere, bestyrelsesformænd og medlemmer af diverse nomineringsudvalg: Stil krav til headhunteren i forbindelse med jeres kommende bestyrelsesrekruttering.

Spørg helt eksplicit om at se yngre kandidater på shortlisten – unge kandidater, der besidder en solid operationel erfaring, og som kan bidrage med en specialiseret kompetence i den pågældende bestyrelse.

I vil på denne måde være i stand til at rekruttere et bestyrelsesmedlem på et mere oplyst grundlag, hvor I dermed både kan vælge mellem yngre samt mere erfarne kandidater.

Hvorfor unge i bestyrelser?

Det er vigtigt at pointere, at det at være ung i sig selv ikke er en kvalifikation til at indtræde i en bestyrelse. Et ungt bestyrelsesmedlem kan dog være en medvirkende årsag til at skabe en sund og værdiskabende dynamik til de eksisterende bestyrelsesmedlemmer, hvilket kan bidrage med andre perspektiver i bestyrelseslokalet.

Det handler dermed ikke om at tiltrække et ungt bestyrelsesmedlem blot for at forbedre mangfoldigheden i bestyrelsen. Det bør ske med det for øje, at man med et ungt medlem af bestyrelsen kan få afdækket sine nuværende blinde vinkler, når det for eksempel drejer sig om digitalisering eller forbrugeradfærd blandt virksomhedens yngre kundesegment.

Der findes et hav af kompetente, professionelle og fagligt dygtige unge, som i den grad kan kvalificere bestyrelsesarbejdet. Profiler, der i kraft af deres personlige kvalifikationer, erfaringer i den frivillige verden, gennem deres studier, aktivisme eller i erhvervslivet, tør være visionære og tænke stort. Som er ambitiøse, målrettede og har fremtiden for øje.

Det giver eksempelvis værdi, når ngo’er i udviklingsverdenen inddrager unge i deres strategiske beslutninger – en branche, som arbejder for at forbedre navnlig netop unges levevilkår og muligheder i udviklingslande. Som Stine Bosse skrev i anledning af PlanBørnefondens nyetablerede Youth Advisory Board: »Hvis man vil forstå fremtiden, skal man lytte til dem, der faktisk skal forme den.«

Det giver også værdi, når interessenter, som prøver at påvirke ny lovgivning, inddrager unge. Vi har nemlig oftere det lange lys tændt og tør skubbe på for at fremtidssikre samfundet gennem de fælles spilleregler i en stadig mere usikker og globaliseret verden.

Ikke kun på klassisk »unge« politikområder såsom uddannelse, men også klimaforandringer, internationalt samarbejde, erhvervspolitik – ja faktisk alle områder.

Hvordan gør man?

I virksomheder, det offentlige og civilsamfundet er der en begyndende tendens til, at ledere ser værdien i at have unge med om bordet, i første omgang ofte i rådgivende funktioner. Kommuner nedsætter ungeråd, ngo'er etablerer unge advisory boards, ambassader rekruterer til Youth Councils og så videre.

Besluttende og rådgivende organer i samfundet er begyndt at få øjnene op for de kvaliteter, som unge bringer med sig. En positiv udvikling, men det skal også understreges, at inddragelse altid skal være meningsfuldt og ikke blot for syns skyld. Det er centralt, at unge bliver lyttet til og inddraget som ligeværdige partnere – således at unge i beslutningslokalerne ikke blot involveres for at give et indtryk af en bredere inklusion for brandings skyld.

Som med andre diversitetsprocesser er det vigtigt, at inklusion af et ungt medlem ikke bliver en »tick-box-øvelse«. Det vil i vores optik ofte kræve en erfaren bestyrelsesformand, der er i stand til kunne integrere et yngre medlem. For eksempel ved at give plads til, at det yngre bestyrelsesmedlem kan ytre sig på lige fod med mere erfarne bestyrelsesmedlemmer.

En god personlig øvelse for det erfarne bestyrelsesmedlem, som gerne vil »udforske« aldersdiversitet, inden de tager springet og nævner det til næste møde, er at tale med andre bestyrelser, som allerede har et ungt medlem. Hop til tasterne eller telefonen og brug sommerens nysgerrighed på at høre, hvordan det egentlig er i praksis.

Vores appel er – vær kreative, proaktive og nysgerrige, næste gang I skal udvide bestyrelsen. Udfordr jer selv til både at have yngre og ældre kandidater på shortlisten. Det er hjælp til selvhjælp.

Zoé Elkær Nicot er medlem af Saga, Nima S. Tisdaller er medstifter af Saga, og Alexander Hasenberg er medstifter af Saga