Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Vacciner kan lappe forholdet mellem EU og USA. Men Biden skal oppe sig

Der er ingen tvivl om, at USAs præsident, Joe Biden, ønsker at reparere forholdet til Europa, og derfor må hans regering hjælpe europæerne i nødens stund. Den hurtigste måde at gøre det på – og styrke de transatlantiske bånd – er, at USA og EU går sammen om at producere vacciner i Europa.

Europa halter efter USA med udrulning af coronavacciner. Det bør USAs præsident, Joe Biden, forholde sig til, mener økonomen Melvyn Krauss. Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Hvor mærkeligt det end kan lyde, er vacciner nu nøglen til at genoplive det transatlantiske forhold. Den tidligere præsident Donald Trumps »Amerika Først«-administration efterlod stærkt flossede bånd mellem USA og dets europæiske allierede. Derfor fandt præsident Joe Biden det bedst at bekræfte i en tale på sikkerhedstopmødet i München i februar, at USA stadig støtter artikel 5 i den nordatlantiske traktat: Et angreb på et NATO-medlem betragtes som et angreb på alle.

Men en tale er en tale, og lige nu spørger nogle, hvad artikel 5 og NATO-alliancen egentlig er værd, hvis Europas mangel på coronavacciner bringer europæiske liv og levebrød i fare, mens USA svømmer i doser.

Der er ingen tvivl om, at Biden ønsker at genoplive forholdet til Europa, og derfor bør hans regering forholde sig til det alvorlige vaccineproblem og hjælpe europæerne i nødens stund. Den hurtigste måde at gøre det på – og samtidig styrke det transatlantiske forhold – er, at USA og Europa går sammen om at producere vacciner i Europa.

Rusland og Kina

Samarbejde om produktion og distribution på tværs af grænser og verdenshave er en mere effektiv måde at fremme diplomatiske formål end blot at sælge vaccineforsyninger til europæerne (om end det er bedre end ingenting på et tidspunkt, hvor Europa halter langt efter USA med udrulning af vacciner). Selv Rusland, der ellers ikke er kendt for at dele noget som helst, forstår dette og har lige underskrevet en aftale om at producere sin Sputnik V-vaccine i Italien, mens der angiveligt også er lignende aftaler på vej i Frankrig, Tyskland og Spanien.

Med disse aftaler formår Kreml at få indflydelse på et kritisk område, nemlig offentlig sundhed, mens man forsøger at splitte og udhule EU. Set i det lys er det et indlysende spørgsmål, hvorfor USAs regering ikke har gjort mere for at presse amerikanske medicinalselskaber til at indgå fælles produktionsaftaler med europæiske medicinalselskaber.

Ganske vist har Pfizer og tyske BioNTech en aftale med Novartis om at producere deres vacciner i Marburg – 60 millioner doser om måneden ved fuld kapacitet. Og Johnson & Johnsons vaccine fremstilles i Leiden, mens der er en aftale med Sanofi om at producere 12 millioner doser i Marcy-l'Étoile i Frankrig. Moderna har også skrevet kontrakt med Lonza Group om at fremstille sin vaccine i Schweiz.

»Ved at hjælpe med at producere vacciner i EU, vil Biden ikke kun vise, at Amerika er tilbage, men også at det er det fremadsynede Amerika, som stod bag Marshallhjælpen, der er vendt tilbage, og ikke Trumps skrydende »Amerika Først«.«


Men alt dette er kommet meget sent (takket være Trump), efter at det stod klart, at EU var langt bagefter med at levere vacciner til sine borgere. Og det har givet både Rusland og Kina en åbning til at positionere sig som Europas frelsere på sundhedsområdet, hvilket de nu forsøger at udnytte.

Ved at skubbe til fælles vaccineaftaler kunne USA samtidig styrke sin nationale sikkerhed uden at bruge en ekstra klink på forsvarsbudgettet. Efter Anden Verdenskrig cementerede USA forholdet til Europa med Marshall-hjælpen, der var med til at holde sovjetterne ude af Vesteuropa, og på samme måde kunne en fælles produktion af vacciner i Europa bidrage til at begrænse den ondartede (og dyre) indflydelse, som Rusland og Kina nu forsøger at få. Ungarn betaler for eksempel mange gange mere for sine kinesiske vacciner, end man ville for de britiske eller amerikanske udgaver.

Handelsstridigheder

Men vacciner er kun en del af historien. Biden-administrationen har allerede gjort solide fremskridt med at reparere USAs forhold til Europa, især ved at gøre ende på en langvarig og giftig strid om statsstøtte til flyproduktion. Biden og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, blev i begyndelsen af marts enige om at indstille alle toldsanktioner i striden om statsstøtte, foreløbig i en periode på fire måneder.

Den aftale har lige dele kommerciel og symbolsk betydning. Flystøttestriden begyndte for næsten to årtier siden, og EU har i den periode lagt knap fire milliarder dollar i toldtariffer på amerikanske produkter, mens USA lagde 7,5 milliarder dollar i told på europæiske varer.

Men de toldtariffer, som Trump smækkede på stål og aluminium fra Europa med henvisning til den nationale sikkerhed, er der stadig. Der er også stadig den ømtålelige strid om USAs sanktioner mod tyske og andre europæiske virksomheder, der bygger Nord Stream 2-gasrørledningen, som skal levere russisk naturgas direkte til Tyskland uden om Ukraine og Polen.

»Amerika er tilbage« – eller er det?

Hvordan kan europæerne så være andet end skeptiske over for Bidens løfte om, at »Amerika er tilbage«, når han nægter at gå imod stålprotektionisterne? Biden nærer en frygt for, at toldtarifferne er populære blandt de hvide vælgere i arbejderklassen, som Demokraterne gerne vil vinde tilbage. Samtidig har disse vælgere Republikanerne, stålindustrien og fagbevægelsen bag sig.

Bidens bevarelse af ståltolden er derfor en sejr for den indenrigspolitiske dagsorden over en sund udenrigspolitik. Men Biden erkender også, at et USA, der er fremmedgjort i forhold til sine allierede, er et svækket USA. Ved at hjælpe med at producere vacciner i EU vil Biden ikke kun vise, at Amerika er tilbage, men også, at det er det fremadsynede Amerika, som stod bag Marshall-hjælpen, der er vendt tilbage, og ikke Trumps skrydende »Amerika Først«.

Melvyn B. Krauss er professor emeritus i økonomi ved New York University

Copyright Project Syndicate 2021, www.project-syndicate.org

Oversat af Bibi Christensen