Unge medarbejdere sikrer sig mod kunstig intelligens
De unge har hele karrieren foran sig og skal forholde sig til en moderne teknologi, hvis virkninger de endnu ikke kender. Den udvikling har fået flere unge til at sadle helt om i deres arbejdsliv.

De unge har hele karrieren foran sig og skal forholde sig til en moderne teknologi, hvis virkninger de endnu ikke kender. Den udvikling har fået flere unge til at sadle helt om i deres arbejdsliv.

Jackson Curtis havde planlagt at skabe sig en karriere inden for forsikring, hvor han havde arbejdet de seneste tre og et halvt år. Men nu har han som 28-årig i stedet valgt at uddanne sig som brandmand på fuld tid.
Jackson, som bor uden for Tacoma, Washington, har været bange for, at kunstig intelligens (ai) vil tage hans kontorarbejde fra ham – han har hidtil primært arbejdet med dataregistrering. Han mener, at selv hvis han avancerer i sin karriere, vil han stadig være sårbar.