Undskyld Kristian Jensen og Brian Mikkelsen – jeg tror også, at jeg ville skride fra politik

Vi bør starte debatten om, hvorvidt jagten på godt betalte job i store lobbyorganisationer ikke også afspejler nogle alvorlige revner i fundamentet under det politiske system, partierne og det folkelige demokrati.

Administrerende direktør i Green Power Denmark Kristian Jensen droppede politik for at blive superlobbyist. Hvorfor gjorde han i grunden det? Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kristian Jensen har været rigtig sur på mig.

Den tidligere finans- og udenrigsminister er naturligvis blevet stødt på manchetterne over, at jeg her og der har kaldt ham en skamløs superlobbyist og tilmed har rejst tvivl om, hvorvidt han overhovedet havde tilstrækkelig viden om klima og energi til at stå i spidsen for de magtfulde lobbyister i Green Power Denmark.