Trump vs. Musk er århundredets boksekamp – og en alvorlig lærestreg for topchefer med politiske ambitioner

Elon Musk er en skikkelse, som må få tilliden til, at erhvervsfolk skal blande sig i politik, til at falde som en sten. Derfor er Elon Musk skadelig – også for den politiske debat i Danmark.

Elon Musk ser ud til at få et blåt øje. Billedet er fra en pressekonference mellem præsident Trump og Elon Musk 30. maj. På få dage er alliancen mellem Trump og Musk forvandlet til en boksekamp. Allison Robbert/AFP/Ritzau Scanpix

Århundredets boksekamp. 

Der findes ingen anden passende betegnelse for tvekampen mellem verdens mest magtfulde mand og verdens rigeste mand. Var der tale om en thriller eller krimi med det plot, som udspiller sig om Det Hvide Hus, havde man sagt, at det var for langt ude.