Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Tivolis lange historie viser, at vi langtfra er et flygtigt modelune

Tivoli er Danmarks største turistattraktion, men vi skal være dygtigere til at give flere den bedste oplevelse frem for at være blindt optagede af at give så mange som muligt den samme oplevelse. Det kræver nytænkning.

Susanne Mørch Koch er administrerende direktør i Tivoli, og hun xxxx xxxx Fold sammen
Læs mere
Foto: Stine Heilmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Grundtvig afskrev Tivoli som et flygtigt modelune. Ordene faldt i et manuskript om nordisk mytologi fra 1843 – året for Tivolis åbning. Grundtvig tog fejl. Han besøgte selv forlystelseshaven flere gange i løbet af 1850erne, men ikke for at prøve forlystelser – han kom for at holde studenter- og grundlovstaler for Tivolis gæster.

Og på den måde kan man sige, at Grundtvig faktisk har en lille aktie i det, der i snart 180 år har været afgørende for Tivoli: Dengang som nu er Tivoli nemlig kendetegnet ved at tilbyde gæsterne noget særegent. Og det er ikke et modelune.

Tivoli skal levere autentiske oplevelser midt i hovedstaden. Og modsat hvad nogen måske tror, ser vi mest på, hvordan vi tilbyder oplevelser, som danskerne vil begejstres over. Hvorfor? Jo, som en betydningsfuld kulturinstitution i hjertet af København føler vi et stort ansvar for at være en del af de fælles oplevelser, vi har sammen. Og lige så væsentligt: Vi ved, at vi danskere er både moderne og meget bevidste forbrugere.

Magien og forlystelserne skal derfor gå hånd i hånd med innovation og ansvarlighed, som er væsentlige områder, ikke bare i oplevelsesindustrien, men i størstedelen af det danske samfund. Og hvis Tivolis samspil med det omkringliggende samfund er relevant og sikrer store oplevelser for danskerne, så er jeg overbevist om, at Tivoli også appellerer internationalt.

Dobbeltfunktionaliteten

Denne dobbeltfunktionalitet, hvor man både appellerer til lokale og til turister, er en stærk tendens. Og den er faktisk også udgangspunktet for min holdning til moderne turisme. Hvorfor? Jeg tror, at vi, der står forrest i oplevelsesøkonomien, skal stoppe en halv og tænke os om. Det er nu, på skuldrene af en pandemi, at vi har chancen for at gøre tingene anderledes.

I juli oplevede vi i København et deja-vu: Efter nogle naturstridigt stille somre ser vi igen turister i København. Det er dejligt. Det er festligt. Det er godt for byen og Danmarks økonomi. Og for de brancher, der hev efter vejret under den triste pandemi.

Men jeg kan se, at det for Tivolis vedkommende ikke handler om, at vi bare skal have flere gæster i Haven. Det handler ikke alene om flere turister. Det handler om bedre oplevelser – for lokale og for gæster udefra. Tivoli er fortsat Danmarks største turistattraktion.

Det er vi stolte af. Men en forudsætning for at fastholde og udvikle den position er, at vi også er en vigtig lokal attraktion. Lokalturisme er måske nok et nyt begreb, men vi kender jo alle sammen følelsen af at have fundet det skønneste, autentiske lokale sted, når vi er ude at rejse. Den følelse vil jeg vove at påstå, at man kan overføre til den magiske have i byen.

Særegne fællesskaber

Både turisme og moderne kulturtilbud udvikler sig hastigt i disse år. Vi forventer stigende efterspørgsel efter igen at være sammen om oplevelser, vi husker tilbage på. Tivoli befinder sig som en førende turist- og kulturinstitution i et virvar af tilbud på tværs af landegrænser, hovedstæder og verdensdele.

Og midt i det hele står vi fast på et princip, som efterhånden er blevet ufravigeligt for os. Vi tror på, at vi stadig skal være noget særligt, hvor vi aldrig kommer til at ligne andre. Hvorfor? Fordi Tivolis dna er at betage sine gæster med engagerende oplevelser og skabe minder for livet – hele livet. Det gør vi ved at stille magiske rammer til rådighed for særlige oplevelser, som man uanset alder og nationalitet husker tilbage på. Ikke nødvendigvis som det største, vildeste eller første. Men som noget særligt.

På den måde er Tivoli i dag et tilbud om tilstedeværelse og fællesskab – og det er heller ikke et modelune.

Både den lokale og den særegne indgangsvinkel er værd at tænke over, når vi samtidig har en udfordring, vi alle skal tage alvorligt, nemlig behovet for mere bæredygtig og ansvarlig turisme. Vi skal være dygtigere til at give flere den bedste oplevelse frem for at være blindt optagede af at give så mange som muligt den samme oplevelse.

Det kræver nytænkning. Og jeg melder mig gerne til at tænke med. Det kræver nemlig også nytænkning at forvalte sin historiske, kulturelle forpligtelse og sikre relevante og troværdige oplevelser. Og det har vi gjort gennem hele Tivolis snart 180-årige historie. Det er ikke sikkert, at vi kommer til at lægge jord til flere grundlovstaler, men vi sender Grundtvig en tanke og glæder os til at byde jer andre – naboer som verdensborgere – velkommen i Haven. Jeg lover jer: Vi er altid som aldrig før.

Susanne Mørch Koch er administrerende direktør i Tivoli