Poul Henningsen var en af landets – og Tivolis – store skikkelser, og hans arbejde med design af blandt andet lyskilder er og bliver ikonisk.
En af disse designløsninger blev skabt under de vanskeligst tænkelige vilkår: Da Tivoli skulle lyses op under Anden Verdenskrig, skabte PH en særlig mørklægningslampe, der sendte lysstrålerne vandret ud, og som dermed gjorde lyset usynligt fra luften.
Tivoli kunne holde åbent under Anden Verdenskrig; PHs lamper blev i de mørke tider kombineret med lejlighedsvise fakkeltog gennem haven, og der blev opført en fosforballet, hvor danserne var iført kostumer bemalet med fosfor, der kun lyste op i særlig belysning.
På den måde blev der leveret kunst og oplevelser uden at kompromittere rigets sikkerhed og under ekstremt vanskelige vilkår. Eksemplet er historisk, men læren er aktuel: Selv under coronapandemien, nedlukninger og restriktioner blev der skabt oplevelser og kunst.
Den lære er vi nok mange, der skal hive frem af skuffen nu, hvor vi på et bagtæppe af klimaforandringer, pandemi, landkrig i Europa og forsyningsuro står med den højeste inflation i årtier. Når vi her ved udgangen af 2022 ser tilbage, kan vi konstatere, at de turbulente tider har kostet. Vi ser flere steder fortsat de triste konsekvenser.
Der er lyspunkter
Alligevel er der grund til at glæde sig, for der er – trods usikre tider – også lyspunkter, når det gælder det kulturelle råderum.
Statens Museum for Kunst melder om besøgsrekord til efterårets udstilling af Matisse’ »Det røde atelier«. Bogforum registrerede i år en stigning i besøgstallet – især blandt børnefamilier og studerende, mens Vejlemuseerne forventer at kunne kåre 2022 som det bedste år nogensinde.
Læg dertil den skaber- og innovationskraft, der kendetegner sektoren, og som betyder, at vi hele tiden ser nye formater og koncepter.
Tænk på Copenhagen Light Festival, der begyndte som en græsrodsanstiftelse, men som nu lyser op rundt om i København og lokker tusindvis af gæster på spektakulære aftenture.
Fra Tivolis egen have kan vi melde, at de samlede forlystelsesparkers efterårs- og halloweensæson ligeledes indskriver sig på rekordlisten med besøgstal.
Alt sammen vidner det selvfølgelig om et stort og varieret udbud, men også om en stor oplevelseslyst, der gerne stilles i fællesskab.
Det kulturelle råderum har betydning for det økonomiske ditto. Ifølge Danmarks Statistik omsatte teater, musik og kunst, biblioteker, museer og forlystelsesparker i 2019 for knap 20 milliarder kroner.
De foreløbige tal for 2022 indikerer, at vi når et omsætningsniveau svarende til dette. Tilbuddene trækker årligt tusindvis af danske og udenlandske gæster til koncerter, på museer, i teatret og ja, i både gynger og karruseller.
Pas på det kulturelle råderum
Der er dog skyer i horisonten. Der er udgifter i husholdningsbudgettet, som er uafvendelige – og desværre for nogle – uoverskuelige. Det personlige økonomiske råderum bliver mindre, og det har i sig selv så alvorlige konsekvenser, at det udgør et samfundsproblem.
Lad os som samfund også se alvorligt og hensynsfuldt på det kulturelle råderum, for ikke mindst i brydningstider er det en opgave at sikre vores fælles kultur.
Og fra både museer, gader, stræder og haver minder vi om, at de bedste oplevelser foregår i fællesskaber og i fælles rum.
Rigtig godt nytår.
Susanne Mørch Koch er administrerende direktør i Tivoli