Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Tænk hvis virksomheder ansatte ledere på samme måde, som vi vælger politikere

Rekruttering af ledere er en del af mit fag som ledelsesrådgiver. Politik kræver helt sikkert noget andet end det at drive en virksomhed. Alligevel undrer jeg mig, når posterne i landets øverste ledelse skal besættes. Talrige valgtest gør det til et spørgsmål om at finde mennesker, der mener det samme som en selv. Måske får det os til at overse det, som er allervigtigst for at kunne lede.

Stemmer du også på nogen, der ligner dig selv? Arkivfoto: Mathias Svold Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der var engang, hvor ledere i virksomheder tænkte, at det var bedst at rekruttere mennesker, der lignede dem selv. Det er der stadig, men vi er heldigvis ved at blive klogere. Man kan godt føle en vis uro, når en ledergruppe bestående af personer af samme køn, samme alder, samme uddannelse, samme postnummer og ens lyseblå skjorter sidder i et møde og nyder, at de også har de samme holdninger, alt imens de overhører, hvad medarbejdere, kunder og det øvrige samfund tænker om det, de laver. Det er ikke et spørgsmål OM, det går galt. Det er et spørgsmål om, HVORNÅR det går galt.

Det sjældent, at vi helt bevidst ansætter folk i betroede stillinger uden erfaring eller kvalifikationer. Har man ikke de relevante kvalifikationer, siger vi som regel stop, inden vi går i gang. Vi kigger også efter, om man selv har prøvet at mærke konsekvenserne af sine gode og dårlige beslutninger. Ledere, vi finder inspirerende, opdager, tager ansvar for og mærker også selv konsekvensen, når noget ikke går, som det skal. Tørrer de det af på andre, er det et rødt flag for at gå videre til jobsamtalen.

I sidste ende er der dog en ting, som er helt afgørende: Kan man samarbejde? Kvalifikationer er intet værd, hvis ikke de kan bidrage til resultater sammen med andre. Især skal man kunne samarbejde med dem, som er anderledes end en selv. Dem som har andre fagligheder, andre roller, andre ønsker, anden baggrund eller andre holdninger.

Holdninger er selvfølgelig ikke ligegyldige. Men man skal være i stand til at ændre synspunkt, når man møder nye fakta. For at få øje på dem hjælper det at omgive sig med mennesker, der oplever andre ting, end man selv gør, har andre holdninger eller tænker anderledes end en selv og viser sin oprigtige interesse for dem. De skal også behandles så godt, at de er trygge ved at give én dårlige nyheder eller sige én imod. Det, vi leder efter, er mennesker med hvem, vi kan have en konstruktiv dialog om, hvad der foregår.

Men måske er værdier vigtigere end holdninger. Holder man, hvad man lover? Også under pres? Behandler man andre ordentligt? Vil man det gode for helheden, eller optimerer man mere nytten for sig selv?

Opskriften på dårlig rekruttering finder vi, når vi nøjes med at se på en del af billedet eller lader os forføre af, at nogen har »de rigtige meninger«. Helt grelt bliver det, hvis de ofte nedgør eller ydmyger dem, der mener noget andet end dem selv. Prøv at forestilling dig ved et jobinterview at nævne navne på de øvrige kandidater og derefter håne dem. Den går altså ikke. Det vil ikke bare blive tolket som et tegn på dårlig dømmekraft, men også sætte alvorligt spørgsmålstegn ved evnen til at samarbejde.

En særlig variant af dårlige samarbejdsevner er den »ekskluderende ordentlighed«. De selvudnævnte moralsk overlegne, som gør ting, som er så rigtige i deres egne øjne, at man faktisk er et dårligt menneske, hvis man er uenig med dem. I arbejdslivet skaber de frygt omkring sig, for de umuliggør en åben dialog, om der er forskellige løsninger, der vil kunne fungere.

Måske vi skal overveje nogle af de snusfornuftige ting, vi ved om god opgaveløsning og godt samarbejde, når vi sætter vores kryds og rekrutterer landets øverste ledelse. Tænk hvad de ville kunne udrette. Tænk på hvilke dygtige mennesker som også ville have lyst til påtage sig ansvaret og arbejdet i politik, hvis de regnede med at blive mødt af ledere og kolleger, der kan det, som ledelse handler om: At skabe resultater ved få det bedste frem i andre.