Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Sving kortet – i dag er en rigtig god dag

Danmark og danskerne er klar til genåbning. Klar til at bruge penge på de sektorer, der har lidt. Bekymringer, uvidenhed og trang til individualitet er dog meget ulige fordelt, og dem, der har det bedst med selv at bestemme det meste, må lide lidt endnu.

Eva Zeuthen er partner og erhvervskommentator. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto

I dag genåbner en stor del af Danmark. Det er en god dag, og det er der grund til at slå fast. Vi har i de to første runder håndteret en verdensomspændende pandemi godt. Vi har et forholdsvis lavt antal af døde, vi har en enorm testkapacitet til rådighed. Og i dag kan man blive klippet, og hvis det hele forløber uden problemer, kan vi om en måned på ny gå på restaurant og café.

Det er tydeligt at dele af det private erhvervsliv – kulturen, turistbranchen, de selvstændige, restauratørerne, musikerne – har holdt for.

Danmark og Norge bemærker sig ved, at kultur, fritid og serviceområdet har været præget af en nedgang, der lå langt over eksempelvis Tysklands og Sveriges. Sammenlignet med Europa er det dog ikke meget hårdere at være restauratør eller turisterhverv i Danmark end andre steder, for Europas gader og stræder er stort set tomme. Franske restauranter genåbner muligvis i juni, tyske restauranter er stort set lukkede, store dele af Italien er lukket. Set i lyset af dette, er det nu, at regeringen beslutter sig for – og på en måde, der skaber mulighed for at drive fornuftig forretning – at sætte rammerne for den kommende genåbning af den del af Danmark.

Der er dog plus andre steder på den nationale konto, og det samlede billede fortjener opmærksomhed.

Ud fra en overordnet økonomisk betragtning viser væksten i bnp – eller rettere faldet i bnp – at vi har haft et fald på 3,3 procent i Danmark i 2020, mens eksempelvis Spanien ligger med et fald på ti procent og Italien og Frankrig på cirka otte procent.

Ser vi på andre brancher og i disse dage studerer årsregnskaberne fra flere af vores største virksomheder, kan vi se, at vi har istandsat huse, bygget om, malet, spist masser af mad, drukket vin – importeret vin dog – købt cykler, pc’er og mobiltelefoner.

Enkelte virksomheder er på det nærmeste snublet i egen succes og burde have sørget for, at væksten også sikrede ordentlige arbejdsforhold, men det, der også står tilbage, er, at danskerne har forbrugt en større del af deres løn i Danmark og indenfor hjemmets fire vægge, end de plejer. Det er nu, at kortet skal svinges ude i byen.

Ud fra et livskvalitetssynspunkt er det hele ikke kun sort. Ja, der er dem, der venter på behandling og diagnoser, og der er sårbare børn og unge, der slet ikke trives. Men coronakrisen har dog også været godt for noget. Vi har lært at arbejde hjemmefra, vi har sparet masser af tid i transport, der er færre vira – corona undtaget – vi har spist mindre medicin og antibiotika.

Vi er begyndt at tænke anderledes i, hvor og hvordan vi vil bo; og mens sommerhusmarkedet er stegende hedt, og ejendomspriserne i København når nye højder, meldes der om stigende priser i alle andre fire regioner.

Danskerne skal rose sig selv. Være lidt mindre sure. Droppe noget af fjendebilledet og  problematikken om de offentlige over for de private. De røde over for de blå. Tale om noget andet, simpelthen. Tænke på os selv som et folk, der har været utrolig fornuftigt og rationelt i forhold til, hvad det dybest set har handlet mest om; nemlig en individuel ansvarspådragelse, der er orienteret mod en selv og fællesskabet.

Vi har vasket hænder, vi har sprittet af, vi har kedet os. Vi er klar til genåbning. Klar til at bruge penge på de sektorer, der har lidt. Og ja – staten er gået amok visse steder med minkerhvervet som det værste.

Med knap seks millioner borgere er bekymringer, uvidenhed og trang til individualitet meget ulige fordelt, og os, der har det bedst med selv at bestemme det meste, må lide lidt endnu.

Eva Zeuthen er partner og erhvervskommentator