Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Støtten til markederne topper nu

Efter de lette rystelser, der kom i kølvandet på udsalgsstemningen i obligationsmarkedet, har risikofyldte aktiver gjort noget af et comeback.

»Det står ikke helt klart, hvornår markederne vil begynde at bekymre sig om, at støtten fra politikere og centralbanker mindskes, men mit gæt er, at sorger af den art vil være til at overskue indtil i hvert fald midten af 2021,« skriver international cheføkonom Nikolaj Schmidt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Eric Thayer/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Indeksene for aktier og virksomhedsgæld er over en bred kam højere, risikable valutaer står stærkere, råvarepriserne er oppe, og de præmier, investorerne betaler for at sikre sig mod uønskede udviklinger, er faldet. Tingenes tilstand er med andre ord noget nær rosenrød for indeværende – men spørgsmålet er så selvfølgelig, om noget mere råt og usødet lurer i skyggerne.

Udgangspunktet for enhver investeringsstrategi er økonomiens position i det økonomiske cyklus - går det op eller ned og hvor hurtigt?

Det er min vurdering, at den globale økonomi stadig er i de tidlige stadier af et opsving. Der, hvor vi nu befinder os, er i en situation, hvor den efterspørgsel, der længe har været holdt tilbage, sættes fri – og dermed vil væksten forblive stærk.

Samtidig – fordi økonomien endnu ikke opererer i fuld kapacitet – holdes inflationstrykket tilbage. Eksempelvis vurderer jeg, at den høje arbejdsløshed vil betyde, at løntrykket ikke stiger.

Uden pres fra inflationen forbliver den monetære politik i det gavmilde hjørne, og centralbankernes rolle er mest af alt som tilskuere på sidelinjen. Et miljø, der alt i alt er godt for risikable aktiver.

Under bølgerne

Dykker man under overfladen, er omstændighederne yderligere begunstiget af, at den amerikanske centralbank bag kulisserne har set sin støtte til økonomien blive accelereret. For i takt med at der sendes kontantcheck ud til husholdningerne, trækker det amerikanske finansministerium på sin kontantbeholdning i et omfang, der ligger tæt på 250 milliarder dollar om måneden.

På den måde er den amerikanske centralbanks allerede planlagte støtte på 120 milliarder dollar om måneden i marts og april blevet polstret med yderligere i alt 500 milliarder dollar.

En direkte konsekvens af den øgede monetære støtte er, at investorerne har bygget en alt for høj kontantbeholdning i forhold til investeringsmulighederne. Dette har skabt en stor efterspørgsel efter risikoaktiver.

Kulissen ser altså temmelig smuk ud, men på trods af det er nogle skyer ved at samle sig i horisonten. Andet kvartal af 2021 kommer sandsynligvis til at udgøre det høje tidevandsmærke for den bølge af støtte og medfølgende vækst, vi har set. Når vi nærmer os årets midtpunkt, vil det amerikanske finansministerium have udtømt sin kontantbeholdning hos centralbanken.

Nogenlunde samtidig rammer udbetalingerne fra både Trump og Bidens stimuluspakker også deres tinder. Fra både et monetært og finanspolitisk synspunkt vurderer jeg ikke, at det bliver meget bedre end nu.

Stigende støj

Til det skal man lægge, at der i takt med den succesfulde vaccineudrulning i USA ser ud til at opstå en vækst, som jeg formoder vil være stærk nok til små ændringer i den stemningsmusik, som centralbanken spiller.

Det betyder, at vi midt på året kan se centralbanken ændre sin kommunikation og give indikationer på, at man nu diskuterer tid og metode for, hvordan man kan reducere den lempelige pengepolitik. Vi forventer på ingen måde håndfaste greb i den retning før 2022, men fra finansmarkedernes perspektiv kan snak om at stramme pengepolitikken have en tilsvarende effekt som reelt at stramme.

En yderligere krølle på den finanspolitiske vinkel er, at nu, hvor præsident Biden har opridset de brede linjer i sin næste – og forhåbentlig sidste – støttepakke, vil diskussionen drejes imod, hvordan der skal betales for hjælpen. Det er ingen hemmelighed, at Demokraterne ser et behov for at øge ligheden i det amerikanske velfærdssystem gennem øget skat på kapitalafkast, der for det meste strømmer til de rigeste amerikanere.

Her er det værd at huske, at højere skat på afkast aldrig før i historien har været med til at gøre aktier og andre risikable aktiver mere attraktive. Og at denne gang næppe vil være anderledes. Vi forventer, at støjen fra diskussionen stiger, desto nærmere sommermånederne kommer.

Væksttoppen er nær

På vækstfronten tror vi, at den globale vækst vil ramme sit højeste niveau omkring midten af året.

Timingen af, præcis hvornår væksten topper, ligger formentlig i det felt, hvor væksteffekten fra den amerikanske genåbning kommer til at overlappe med effekten fra den noget senere europæiske genåbning. I verdens mest befolkede økonomi, Kina, har både vækst og støtte fra politisk side for længst toppet, og i de kommende måneder forventer vi, at finans- og pengepolitiske stramninger i Kina i stigende grad vil give modvind til den globale økonomi.

Det er dog også vigtigt at understrege, at man ikke skal være alt for dyster i sit syn på udviklingen – for selvom væksten topper, venter vi også, at den globale vækst også i andet halvår af 2021 vil være klart højere end den vækst, økonomien normalt kan klare uden at sætte gang i inflationen.

Vores bekymring for den meget forudsigelige stigning i netop inflationen er heller ikke stor. For det første forventer vi – på linje med hvad den amerikanske centralbank har kommunikeret – at inflationsstigninger primært vil blive drevet af enkeltstående begivenheder og effekter. Vi forudser ikke en vedholdende løn- og prisspiral, der skulle kunne fremprovokere en mere alvorlig pengepolitisk stramning.

Mere afgørende for markederne ser det ud til, at den amerikanske centralbank holder hovedet koldt og kommunikerer proaktivt, at den ikke har intention om en stramning af pengepolitikken i respons til, hvad de anser for at være midlertidige prisstigninger. Det betyder, at vi ikke tror, at markederne kommer til at udvikle nervøse krampetrækninger ved det første tegn på stigende inflation.

For at samle billedet: Scenen er stadig sat på en måde, der er gunstig for risikoaktiver indtil midt på året.

Det står ikke helt klart, hvornår markederne vil begynde at bekymre sig om, at støtten fra politikere og centralbanker mindskes, men mit gæt er, at sorger af den art vil være til at overskue indtil i hvert fald midten af 2021. Kommer der så et par bump på vejen til det skæringspunkt? Næsten med sikkerhed.

Maj er notorisk kendt for at være en måned, hvor risikoaktiver bliver ramt af korrektioner. Vi ser en stor sandsynlighed for, at der kommer mindre markedskorrektioner igennem maj – men givet den støtte, der også stadig vil være, ser vi sådanne korrektioner som muligheder snarere end begyndelsen på en mere dyster udvikling.