Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Snart ligner vi alle Anders Lund Madsen – kan vi tage på efterskole, kan vi også blive klippet, statsminister

Alle skal juble over genåbningen af højskoler og efterskoler, men i samme åndedrag må man ryste på hovedet og spørge, hvad der foregår i regeringskontorerne. Hvis efterskoler og højskoler kan genåbne, så er der simpelthen ingen – nul – argumenter for, at danskerne ikke kan blive klippet før påske. Og vi ser frygtelige ud allesammen. Det må da tælle – også.

Finanstilsynets direktør afviste at lade sig fotografere med henvisning til, at han enten lignede en rockmusiker fra 1970erne eller Anders Lund Madsen. Faktisk synes Anders Lund Madsens udseende ikke længere at være usædvanlig, fordi frisørerne har været lukket siden december. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Når pæne direktører i store samfundsbærende statsinstitutioner nægter at lade sig fotografere på grund af langt og ustyrligt hår, så ved man, at nedlukningen af landets frisører har varet alt for længe. Det var Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, som på baggrund af en streng ordre fra sine døtre i februar afviste en venlig forespørgsel fra Berlingskes graverjournalist Eva Jung om, hvorvidt han ville stille op til fotografering i sagen om de vilde udsving i GameStop-aktien.

Det er vist første gang i Berlingskes lange historie, at en forespørgsel om nye billeder er blevet afvist med henvisning til, at man ligner »en rockmusiker fra omkring 1970«, og Jesper Berg tilføjede: »Der er nok en vis grad af sandhed i det. Men det kunne også være Anders Lund Madsen, dog uden skæg

Man kan tvivle på, at Finanstilsynets direktør er blevet meget kønnere på en måned.

Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet, mødte massiv modstand fra sine døtre, da Berlingske i begyndelsen af februar ville fotografere ham. Han har vist stadig ikke været til frisør. Her er han fotograferet inden coronakrisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Når det gælder folkesundheden og bekæmpelsen af covid-19, er det naturligvis fuldstændig irrelevant, om alle danskere ligner skovtrolde, rockmusikere eller Anders Lund Madsen, hvis kampen mod pandemien kræver, at vi lader håret vokse.

Problemet er, når regeringens retningslinjer og beslutninger bliver usaglige og ikke længere giver mening.

Regeringen og dens støttepartier vil på mandag åbne højskoler og efterskoler over hele landet. Man skal naturligvis glæde sig over, at der åbnes for, at de 10.000 elever på højskolerne og de 30.000 elever på efterskolerne omsider kan se en del af deres liv blive normaliseret.

Thomas Bernt Henriksen er erhvervsredaktør på Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Trivsel og folkesundhed er et vigtigt parameter i genåbningen af samfundet. Derfor er det også glædeligt, at der bliver mere skoletid for eleverne i 5.–8. klasse, selvom det kun bliver én dag om ugen.

Man skal imidlertid blot kursorisk bladre i striben af ekspertrapporter helt tilbage fra ekspertudvalgets rapport om genåbning af Danmark fra maj 2020 til den seneste indstilling fra Indsatsgruppen fra slutningen af februar for at erkende, at forskelsbehandlingen af forskellige dele af samfundslivet efterhånden forekommer stadig mere vilkårlig – også i forhold til bekymringen for smitte og coronamutationer.

I maj slog ekspertudvalget således fast, at risikoen for smitte på efterskolerne kun overgås af diskoteker og forlystelsesparker. Alligevel er det her, at der åbnes.

Den seneste rapport fra Indsatsgruppen peger i sine konkrete åbningsscenarier på, at smitterisikoen ved at åbne uddannelsesinstitutioner er markant højere end ved at åbne dele af erhvervslivet, senest de små butikker. Nogle har ligefrem spurgt, om det har givet nogen mening at lukke hele forretningslivet med det, vi ved.

Man må nu forstå, at det er lykkedes for efterskole- og højskolelobbyen at overbevise regeringen om, at man kan etablere smittebobler, effektivt testning af eleverne og alt muligt andet, så man kan få lov at åbne. Eller også har høj- og efterskoler bare gode politiske kontakter i rød blok. Den sidste observation illustrerer blot det grundlæggende problem, at regeringen fører blokpolitik i den første genåbning af samfundet frem for at bygge genåbningen på brede flertal.

Der var eksempelvis ikke plads til andet end symbolske indrømmelser, da Bauhaus-direktør Mads Jørgensen, hvis byggemarkeder typisk er over 5.000 kvadratmeter og dermed ikke i første omgang var omfattet af genåbningen af de mindre butikker, klagede sin nød for et par uger siden.

»Vi har flere gange bedt om argumenter for, hvorfor udvalgsvarebutikker over 5.000 kvadratmeter ikke må holde åbent, men det er som at slå i en dyne. Vi får ingen svar,« sagde Bauhaus-direktøren i Berlingske.

Men sent tirsdag blev hans bønner dog hørt, da regeringen endelig meldte ud, at store butikker på 5.000 kvm og derover fra mandag kan have op til 250 kunder ad gangen. Og tidsbestilling fjernes som krav for butikker på under 10.000 kvm.

Og så kommer vi tilbage til frisørerne og de øvrige liberale erhverv.

Hvis der stod noget med flammeskrift i rapporten fra referencegruppen, der lagde grunden til arbejdet i Indsatsgruppen og dermed den seneste genåbning af samfundet, så var det, at de liberale erhverv sammen med folkeskolens ældre klasser og de videregående uddannelser har den næstlaveste effekt på smitteudviklingen. Risikoen for smitte er ifølge eksperterne allerlavest blandt de mindste klasser i folkeskolen, som allerede er genåbnet.

Det er fiffigt, at Indsatsgruppen slet ikke har regnet på åbningsscenarier for de liberale erhverv med tæt fysisk kontakt, herunder landets frisører. Men beregningerne viser i det mindste, at genåbningen af folkeskolen har væsentligt større smitterisiko end åbningen af de små butikker. Man må formode, at den samme logik gælder i brede træk for de liberale erhverv, og det er der en grund til, som kendisfrisør Dennis Knudsen forklarer i Berlingske.

»Vi er en faggruppe, der kan kontrollere kundegruppen på telefonnummer og mailadresser. Vores kunder ringer jo og bestiller tid, så vi ved altid, hvem de er og kan stille krav om en frisk negativ test,« siger Dennis Knudsen, som i stedet frygter et fortsat regimente af smittefarlig hjemmeklip og sort arbejde.

Forhåbentlig kan Dennis Knudsen trods alt glæde sig over, at frisørerne på Bornholm må have åbent.

Det begynder nu at stå lysende klart, at regeringen gemmer sig selektivt bag Indsatsgruppens anbefalinger, som også blev brugt til at kyle blå blok ud af forhandlingerne om den første fase af genåbningen.

Alle bør uden nid og jalousi juble over genåbningen af højskoler og efterskoler, men i samme åndedrag må man ryste på hovedet og spørge, hvad der foregår i regeringskontorerne. Hvis efterskoler og højskoler kan genåbne, så er der simpelthen ingen – nul – argumenter for, at danskerne ikke kan blive klippet før påske – og vi ser frygtelige ud alle sammen. Det må da tælle – også.