Snart kan vi arbejde, når vi er døde – og så lader vi robotterne betale skatten

Udviklingen inden for digital teknologi vil måske en dag give os mulighed for at skabe digitale versioner af os selv, som overlever os og giver os mulighed for at »leve« videre længe efter.

Jens Martin Skibsted er en verdensberømt industriel designer, medlem af Bitten og Mads Clausens Fond og barnebarn af Danfoss-stifteren. Her er han fotograferet i sit hjem i Holte. Mathias Svold

Mens vi ændrer livsvilkårene på vores planet, gentænker vi faktisk lige præcis i disse år, hvad vi mener med »liv«. 

På den ene side er vi vidner til klimaforandringerne, og på den anden side udvikler vi teknologier, der udvisker grænserne mellem det naturlige og det kunstige. Det er i virkeligheden design, der drager de nye grænser.