Skibbrud for Karsten Dybvads projekt i Danske Bank – men politikerne skal tøjle deres hykleri

En svag ledelse i Danske Bank, som har mistet evnen til at samtale med danskerne, er et let offer for ukloge politiske indgreb og undersøgelser. Og er et let offer for nye dårlige historier i pressen, hvor banken igen skal forklare og forsvare, hvordan den har svigtet sit samfundsansvar.

Bestyrelsesformand for Danske Bank, Karsten Dybvad, i forbindelse med generalforsamlingen i Bella Center i juni 2020. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Karsten Dybvads projekt i Danske Bank har lidt skibbrud.

Kun to år efter at en ekstraordinær generalforsamling i Danske Bank indsatte den tidligere topchef i Dansk Industri og tidligere departementschef i både Stats- og Finansministeriet, må Karsten Dybvad gå bodsgang i bedste sendetid i TV 2 for at undskylde for nye skandaler i Danske Bank. Måske flere dårlige sager er på vej. Hvem ved?