Når Skat opkræver ti procent i rente, kan det sammenlignes med kviklån, og man skulle tro, at det offentlige var mere lødigt end det. Gælden til Skat er interessant, fordi den stiger og stiger, og ingen kan stoppe en prop i den. Eller vil. Men med et inddrivelsessystem, der i årevis ikke inddrev, og en rente, som er uhyrlig, bliver det ikke lettere.

Kombiner dette med misinformation, unfair betalingsfrister og omvendt bevisbyrde, og vi begynder at se omridset af en forretning, der ikke tager sig selv op til revision, og en evigt skiftende ledelse, der er hamrende ligeglad med, at noget er unfair og ødelægger liv og levned.

Det lader til, at man i stedet for at komme gælden til livs er mere indstillet på at lade den stige, endda malke mere ud af den – så tallet på udlånskontoen kan vokse, og ingen minister eller chef skal gøres ansvarlig for, at noget af det tal fordufter. For man kan vel ikke være så blind at tro, at en uoverskuelig rente gør det nemmere at betale tilbage.

Over 150 milliarder kroner skyldes der nu, og med de tarvelige frister for tilbagebetaling af for eksempel coronalån er der flere, der kan komme på skyldnerlisten med de ti procent i rente. Det var regeringen, som opfordrede virksomhederne til at tage coronalånene, så hjulene i samfundet ikke gik i stå, og det var samfundsansvar, som fik de nu utroligt nødlidende virksomheder, cafeer og restauranter til at optage lånene.

Nu vil staten tjene fedt på tilbagebetalingen på den ene eller den anden måde, mens virksomhedsejerne med tårer i øjnene må se deres livsværk dø med en personlig økonomi, der ender i ruiner. Men det er Skat ganske arrogant overfor.

Ligesom der også bare trækkes på skuldrene af, at folk, der måske ikke har særlige forudsætninger for at betale store summer tilbage, ender med kun at kunne betale renter, når de afdrager, og at rentefradraget i øvrigt også er fjernet.

Esther Dora Rado SH
Esther Dora Rado SH Esther Dora Rado SH

Sidste år fik skyldnere at vide af Skat, at renten på gæld fra 2023 ville falde fra de 7,5 procent, den lå på i 2022, til cirka 3,75 procent. Men til nytår trak Skat en kanin op af hatten og gik 2,5 procent op – uden at informere de berørte om det. Men Skats ansvarstagen for misinformation er lig nul – præcis som de også er ligeglade med, at det var deres egen opfordring til at optage coronalån, der nu får folk til at ende i økonomisk ruin.

»Man skulle nok have bedt om bindende svar,« som man siger.

Det skulle man også have gjort, hvis man for eksempel købte kryptovaluta, for i perioden frem til 2018 (endda stadig så sent som i 2021) har folk fået at vide af Skat, at der enten ikke er skat på handel, eller at der kun er skat på samlet gevinst for et år, mens der – ifølge flere advokater og revisorer – uden hjemmel i loven i virkeligheden opkræves asymmetrisk beskatning efter FIFO-princippet, der gør, at folk, der endda kan have småoverskud, går i nul eller endda har tab, overraskes med millionregninger til Skat, som sender dem på gaden, fordi de ikke kan betale.

I helt groteske tilfælde kræver Skat, at folk, der for eksempel er på førtidspension, som har samlet tab, endda skal betale deres ydelser for flere år tilbage. 66 millioner kroner blev der indkasseret på det sidste år.

Ti procent i rente. Det kan de samfundsbevidste virksomhedsejere, som optog coronalån, se frem til, hvis de havner med gæld, de ikke kan betale. Ti procent skal svært stillede skyldnere, som i forvejen har svært ved at afdrage, af med. Ti procent til folk, der har tabt på en investering, men alligevel får en millionregning af Skat. Og der er sikkert flere eksempler. Til gengæld er det jo også lige meget, hvor meget nogen råber højt.

Den lille mand er magtesløs over for store Skat, deres timelange telefonkøer, månedlange svarfrister, årelange sagsbehandlinger og elendige, aggressive telefonmusik. Og så er det, man må tænke over, hvad det er for en forretning, der drives, når der drives rov på svagt stillede, folk på depressionens og selvmordets rand, og de ved det. Hvilket ledelsesmæssigt eksempel at sætte.

Ti fucking procent. Held og lykke med jeres kviklån, Skat.

Esther Dora Rado er iværksætter og brandingekspert