Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

»Selvfølgelig bliver der snydt med hjælpepakkerne«

Heldigvis sørger langt størsteparten af virksomhedsejerne og ledelserne for, at regler og lovgivning bliver overholdt. Men der er desværre også andre, som snyder med hjælpepakkerne.

Pernille Bigaard, partner i Sundgaard Advokater, roser de danske virksomheder for generelt at overholde spillereglerne ved hjælpepakkerne i forbindelse med coronakrisen, selv om der også er brodne kar iblandt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold

Nedlukningen af Danmark i marts havde ikke den store effekt i relation til afsagte konkursdekreter. Hjælpepakkerne sørgede for, at langt de fleste kunne holde »skindet på næsen«, hvis de samtidig var yderst opmærksomme på virksomhedens omkostninger.

Mine kolleger blandt insolvensadvokaterne og jeg havde mange henvendelser fra virksomheder om rådgivning om hjælpepakkerne, og det lykkedes i stort omfang med brug af pakkerne at hjælpe, så de ikke var nødsaget til at gå den tunge vej til skifteretterne med en konkursbegæring.

Selve gennemgangen af virksomhedens omkostninger var en del af det. Bidrag fra hjælpepakkerne en anden del og en tredje var konsekvenserne for medarbejderne, virksomheden og ejeren. I de sager, jeg var involveret i, var der fra ledelsernes side stor fokus på konsekvenserne for medarbejderne, ligesom medarbejderne havde stor forståelse for virksomhedernes problemer.

Medarbejderne var klart indstillede på, at lønkompensationspakken blev anvendt, hvis dette var det fornuftige, og indstillede på for en periode at acceptere en lønreduktion, og på at det kunne være nødvendigt med nogle afskedigelser for at sikre virksomhedens eksistens »efter covid-19«.

Foto: Mathias Svold.

Blandt dem, jeg rådgav, var særligt en virksomhed, som har klaret sig fint igennem, og hvor især ejerens indstilling til løsningsmodellerne viste en holdning, en hensyntagen og et samfundssind, som jeg tit tænker på med stor glæde. Virksomhedens finansafdeling forelagde modeller, der var rigtigt fornuftige for virksomheden, men som ville kunne have konsekvenser for medarbejderne. En generel lønnedgang for medarbejderne kan, hvis det går galt, have konsekvenser i relation til medarbejdernes anmeldelsesret over for Lønmodtagernes Garantifond.

Ejerens indstilling var, at denne risiko skulle medarbejderne ikke have, så modellen blev, at kun ledelsen og ejeren accepterede lønnedgang og dermed den risiko, der kunne være. Finansafdelingens foreslåede model ville have haft betydning for ejerens risiko for hæftelse for bankengagementet og ville have stillet ejeren bedre. Den pågældende ejer ønskede ikke denne fordel og valgte en model, der tilgodeså medarbejderne mest muligt – og fravalgte egne interesser.

Heldigvis har langt størsteparten af virksomhedsejere og ledelser samme holdning og sørger for, at regler og lovgivning bliver overholdt. Det er ordentlige mennesker – heldigvis. Og heldigvis kan langt størstedelen af ledelserne i danske virksomheder ikke drømme om at snyde i sådanne situationer.

Men der er desværre også andre, og det var i den forbindelse, jeg udtalte, at »selvfølgelig bliver der snydt med hjælpepakkerne«.

Allerede på nuværende tidspunkt har Erhvervsstyrelsen modtaget over 150 henvendelser om svindel med hjælpepakkerne, og flere end 60 gange har bankerne rettet henvendelse til SØIK med mistanke om svindel; om der reelt er svindel i sagerne eller ej, er der ingen, der ved endnu, men sandsynligheden er, at der er i en hel del tilfælde. Disse sager er »levende« sager, og det væsentlige er, at der reageres hurtigt fra både Erhvervsstyrelsens og SØIKs side.

Som insolvensadvokat og fast kurator ved Sø- og Handelsrettens skifteret oplever jeg mange små konkursboer, men der, hvor jeg tror, at det store antal svindelsager vil vise sig, er i tvangsopløsningssagerne. Disse sager er sager, som skifteretterne modtager fra Erhvervsstyrelsen, hvor selskabet ikke opfylder Selskabslovens krav til registrering.

Det kan være manglende indlevering af årsrapport/regnskab, ingen lovlig ledelse, direktør, bestyrelse, ingen revisor, hvor dette er krævet, ingen registrering af legale og/eller reelle ejere. Skifteretten udpeger en likvidator, der skal konstatere, om selskabet kan genoptages, dvs. genoptage den normale drift efter korrektion af det manglende. Kan genoptagelse ikke ske, erklæres selskabet konkurs hurtigst muligt.

Pernille Bigaard er advokat og partner i Sundgaard Advokater. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Årsagen til, at vi forventer et stort antal svindelsager i disse konkursboer, er, at selskabet i virkeligheden er opgivet af ejerne/ledelsen. Størstedelen af ejerne/ledelsen i disse sager tror, at hvis henvendelser fra Erhvervsstyrelsen ignoreres, går de nok væk. Det er i disse sager, vi konstaterer, at moms og skat ikke er afregnet eller angivet, at der ingen eller kun sparsom bogføring eksisterer, og at virksomheden er drevet for den kredit, der er ydet af kreditorerne. Det ærgerlige ved disse sager er, at de ofte har ligget en periode med rykkere fra Erhvervsstyrelsen og derefter sendes til skifteretterne i »bunker«.

Den tid, der forløber, gør det vanskeligere at finde aktiver for kurator eller forsøge at kræve aktiver tilbage fra det nye selskab, som aktiverne er solgt videre til. Denne tidshorisont er desværre også årsagen til, at vi først forventer at kunne se, hvor stort problemet er, når disse sager modtages.

Det væsentlige er jo så også, at der reageres lynhurtigt fra kuratorernes side, fra Erhvervsstyrelsens side og til sidst fra SØIKs side – snyd med hjælpepakkerne er alvorligt. Vi fra insolvensadvokaternes side er klar til at tage fat.