Et læseværdigt skrift kan holdes kort. Grundloven er et eksempel. Den er otte sider, når den printes i moderne PDF-version. Den amerikanske uafhængighedserklæring fylder seks sider, men kan læses på en enkelt side pergament på museum. En enkelt side fylder også Berlingskes redaktørerklæring, der danner grundlag for husets redaktionelle virke.
Essayet »I, Pencil« af Leonard E. Read fra 1958 er i denne kategori af korte, vigtige skrifter. Det er en stiliseret historie om kapitalismen som hverdagsmirakel, og enhver, der går på arbejde, bør læse det. Ti sider fylder det – inklusive efterskrift af den nobelprisvindende økonom Milton Friedman, der i sin tid brugte Reads fortælling i sin TV-serie Free to Choose.
Efter endt læsning forstår man, at markedet er et sted, hvor vi mennesker mødes i lykkelig uvidenhed om hinandens eksistens, og alligevel gavner vi hinandens virke, velstand og velfærd. »I, Pencil« er titlen, fordi en simpel blyant er hovedpersonen, hvis tilblivelse illustreres gennem en fortælling om den komplekse koordinering mellem mennesker på tværs af landegrænser, industrier, uddannelse og indkomstniveauer:
»Jeg, blyant, er en kompleks kombination af mirakler: Et træ, zink, kobber, grafit osv. Men til disse naturens mirakler føjer sig et endnu mere ekstraordinært mirakel: Konfigurationen af kreative menneskelige energier – millioner af små deles ekspertise, der konfigureres naturligt og spontant som svar på menneskelige behov og ønsker og i fravær af en menneskelig mastermind!«
Historien er smuk, fordi den viser os, at tingene ordner sig uden et centralt organ, der styrer, hvilke behov der skal dækkes med hvilke varer og ydelser og til hvilke priser. Intet individ kan gennemskue det alene. Ingen kan derfor være chef for markedet, og når politikerne prøver at styre det, gør de mere skade end gavn.
Politik er det frie markeds modsætning. Ingen statslig instans kan reproducere markedets resultater uanset god vilje og planlægning. Når staten producerer, er det på politikernes ordre, og bureaukrater må simulere udbud og efterspørgsel og gætte sig til prisen. Sådan forstyrres markedets evne til at opfylde menneskers behov.
Tag for eksempel velfærd. Her er markedets evne til at koordinere vores behov, evner og egne interesser sat ud af kraft, fordi produktion og priser er pakket ind i offentlig sektor og politisk styring.
Private, der vil sælge ældrepleje, børnepasning og skolegang, mistænkeliggøres gang på gang af politiske opponenter, der ikke har tillid til nogen, der vil tjene penge på velfærd. Men opponenterne overser i deres uvidenhed, hvad Read så elegant beskriver i sit eksempel om postudbringning:
»Intet individ har nok ekspertise til at udføre en nations postudbringning, nøjagtig som intet individ har nok ekspertise til at fremstille en blyant. Så hvis man ikke har tillid til det frie menneske – fordi man ikke indser, at millioner af små stykker ekspertise naturligt og mirakuløst vil samarbejde om at opfylde dette behov – så kan man ikke undgå at nå den fejlagtige konklusion, at posten kun kommer ud ved hjælp af statslig masterminding.«
Vi kan løse de utroligste opgaver uden en statslig mastermind. Opponenterne skal bare udvise tillid til deres medmennesker. Selvfølgelig kan vi lade velfærd være et mellemfolkeligt anliggende.
Man skal læse Reads essay »I, Pencil«, fordi det styrker vores tillid til hinanden som mennesker, og fordi det er en enkel forklaring på, hvordan kapitalismen er god, selv uden økonomiske argumenter.