Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Særskatter er noget, fanden har skabt – den offentlige sektor kan betale kriseregningen

Hvis der skal betales en kriseregning på et eller andet tidspunkt, er det ingen naturlov, at nogen skat skal sættes op. Tværtimod kan man pege på, at den offentlige sektor var den sektor, som blev skånet mest under coronakrisen, fordi ikke en eneste ansat blev fyret, man havde udbredt hjemmearbejde og fik lov at udskrive en nødvendig ekstraregning for at håndtere sundhedskrisen

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har opgjort, at coronakrisen har skåret 130 milliarder kroner af erhvervslivets indtjening og kostet otte milliarder kroner i direkte tab. Her DAs administrerende direktør, Jacob Holbraad, sammen med statsminister Mette Frederiksen (S). Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Erkendt: Berlingske har været lige så løsagtig i sproget, når det gælder hjælpen til erhvervslivet som – næsten – alle andre. Det ene øjeblik har vi talt om lønkompensation, det næste om kompensation for faste omkostninger, det næste igen har vi talt om kompensationsordninger, men alt, alt for ofte har vi brugt ordet hjælpepakke.

Det kan måles. I det seneste år har Berlingske brugt ordet »kompensationsordninger« 45 gange i sine artikler. Ordet »lønkompensation« er blevet brugt 490 gange i det seneste år. Ordet »hjælpepakke« slår dem begge. Berlingske har i det seneste år brugt ordet hjælpepakke 594 gange, viser en simpel søgning i vores artikelarkiv. Av.

Sproget former virkeligheden. Når ordet hjælpepakke anvendes som den samlede betegnelse for de 36 milliarder kroner, der er udbetalt som især lønkompensation, kompensation til selvstændige og kompensation for faste omkostninger, så former det opfattelsen af, at skatteyderne – os alle sammen – har betalt for at holde virksomhederne kørende gennem coronakrisen.

Derfor er det egentlig ikke opsigtsvækkende, at den administrerende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, tager bladet fra munden og fremlægger beregninger over, hvad coronakrisen har kostet dansk erhvervsliv. DA anslår på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, at coronakrisen har skåret 130 milliarder kroner af erhvervslivets indtjening, og at krisen desuden har kostet otte milliarder kroner i direkte tab, fordi lønkompensationen ikke i fuldt omfang dækker virksomhedernes lønomkostninger.

Thomas Bernt Henriksen er erhvervsredaktør på Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Man forstår bekymringen i erhvervslivet.

Senest i efteråret blev finanskrisen og gælden til samfundet benyttet til at begrunde en særskat på bankerne for at finansiere Arne-skatten – retten til tidlig tilbagetrækning. Partier som SF har gjort en særskat på de rigeste danskere og de største virksomheder til deres politik. Ganske vist har skatteminister Morten Bødskov afvist SFs forslag, men troværdigheden af den slags meldinger er til at overse, når Socialdemokratiet for at skaffe penge til Arne-skatten brugte påstanden om en gæld til samfundet til at begrunde en særskat.

Bankerne har ingen helterolle, men …

Ingen kan påstå, at bankerne har gjort noget særligt for at gøre sig fortjent til en helterolle i dansk erhvervsliv, men det ændrer ikke ved, at Erhvervsministeriet har opgjort samfundets overskud på bankpakkerne til 17 milliarder kroner. Alligevel vankede der er en særskat og så senest til overflod en udskamning fra bankernes minister, erhvervsminister Simon Kollerup (S), da bankerne ville sende Nationalbankens negative renter videre til bankkunderne.

DAs tal er væsentlige for fortællingen om coronakrisen. Det er ironisk, at hvis regeringen med Folketingets hjælp i al hast – på 22 timer – ikke havde ændret paragraf 27 i epidemiloven, ville vi slet ikke tale om kompensation. Så havde ordet været »erstatning«. I den gamle epidemilov var samfundet erstatningspligtig for de tab, som virksomhederne ville lide på grund af en nedlukning af samfundet. Forskellen mellem ordet kompensation og ordet erstatning er enorm. Forskellen mellem ordet hjælpepakke og ordet erstatning er afgrundsdyb.

Truslen om særskatter

Man kan diskutere, om truslen om særskatter på erhvervslivet er stor eller lille.

Regningen for coronakrisen har vist sig at være betydeligt mindre end frygtet. Finansministeriets skøn for hullet i statsfinanserne blev fra maj til december barberet fra 160 milliarder kroner til 81 milliarder kroner, svarende til at underskuddet lander på tre procent af bnp frem for det dobbelte.

Lige nu tegner de økonomiske udsigter desuden forholdsvis lyse, selvom væksten ifølge de nye tal fra Danmarks Statistik fra mandag dykkede med 1,5 procent i første kvartal. Genåbningen af økonomien herhjemme og i verden omkring os peger på, at 2021 slutter langt bedre, end det begyndte. Så måske alt går godt i den forstand, at dansk økonomi og erhvervslivet i løbet af en kortere årrække genvinder det tabte.

Hvis nu hvis …

Jacob Holbraad opfordrer os til at tænke tanken, at alt ikke går helt som forventet, og at væksten i økonomien dykker, at økonomien i Europa bremser op, eller at vi møder andre ulykker i kølvandet på coronakrisen. Det er lige her, at politikere kan opfinde påstanden om, at erhvervslivet skal betale samfundet tilbage for håndsrækningen under coronakrisen. Det er let at glemme, at lønkompensationen i praksis gik til de ansatte – og ikke dækkede virksomhedernes samlede lønudgifter.

Hvis erhvervslivet skal vinde den kamp, er det vigtigt, at alle danskere forstår, at erhvervslivet ikke fik nogen gaver under coronakrisen. Politikerne gjorde det, som var nødvendigt, nemlig at holde samfundet kørende, og erhvervslivet og dets ansatte tog deres del af ansvaret ved at bidrage til at holde samfundet kørende. Ingen skylder nogen noget.

Ingen naturlov, at skatter skal stige

Hvis der skal betales en kriseregning på et eller andet tidspunkt, så er det ingen naturlov, at nogen skat skal sættes op.

Tværtimod kan man pege på, at den offentlige sektor var den sektor, som blev skånet mest under coronakrisen, fordi ikke en eneste ansat blev fyret, man havde udbredt hjemmearbejde og fik lov at udskrive en nødvendig ekstraregning for at håndtere sundhedskrisen.

Før der skal betales nogen som helst kriseregning med højere skatter eller særskatter i de private virksomheder og hos lønmodtagere, kan man således starte med at finde finansieringen i den offentlige sektor. I december opgjorde Finansministeriet væksten i det offentlige forbrug til 2,5 procent i 2020, og et nyt hop i 2021. Så må det offentlige forbrug sættes ned igen – så kriseregningen til skatteyderne er betalt.

Det er let at bede nogen betale mere i skat – for så slipper regeringen for at tage slæbet med at betale kriseregningen i den offentlige sektor.