Jeg har en opfindelse, som jeg her kvit og frit vil videregive til DBA, Reshopper, Trendsales, ja, alle platforme for genbrugstøj.
En opfindelse, der vil højne brugeroplevelsen markant. Gør det muligt ved et enkelt klik at fravælge HM, Zara, Mango og andre high street-brands. Alt for mange tager vendingen »den enes affald den andens guld« bogstaveligt og bilder sig selv ind, at de skal tjene på deres forvaskede sommerkjole og skriggrønne fejlkøb.
Jeg forestiller mig en studerende, som sidst på måneden tager en gammel skjorte frem, trækker lidt pletter fra og lægger en hel del affektionsværdi til og konkluderer, at 70 procent af originalprisen er rimelig. Men det er den ikke. Til den pris bliver den gamle skjorte heller ikke solgt, men de mange annoncer ligger der og trætter brugerne, som må grave sig igennem side efter side for at nå til genbrugsguldet, hvis shoppelysten og internetforbindelsen holder så længe.
Den store dødvægt er platformenes egen skyld. Med deres reklamer for at man kan tjene penge, fremmaner de en kræmmermentalitet. Men medmindre du ligger inde med en Chanel-dragt, båret af Coco herself, skal du betragte dine tøjindkøb som sunk costs. Når man står med sit masseproducerede køb-smid-væk-tøj, skal man (som i så mange andre situationer) lytte til Jesu ord: »Du har fået for intet, giv for intet.« Giv det væk af kærlighed til miljøet og af kærlighed til mode.
Heldigvis er den tid forbi, hvor det bliver betragtet som et tegn på indre fattigdom at gå op i sin påklædning. Hvis du stadig mener, at mode er lidt overfladisk, så læs Ditlev Tamms klummer i magasinet IN eller lyt til kunstnerens Marina Abramovic' betragtninger om mode.
Selv tror jeg, at Gud gav os kirsebærtræer, rapsmarker og skyer for at glæde os, og at menneskelig kreativitet er en gudgiven gave, som skal bruges til at gøre verden rigere. Vi er pelsløse dyr, og design- og skræddertalenter hjælper os, så vi kunne smide figenbladene. Det er synd ikke at glæde sig over det.
Ulykkeligvis er vores glæde ved tøj blevet et frådende overforbrug. Skyerne er stadig smukke, men når man hører om de frygtelige skybrud i Tyskland, begynder man at se dommedagsvarsler i de mørke formationer. Vi driver rov på naturen. Noget skal gøres, og det er os, der skal gøre det.
Modeindustrien er længere fremme end forbrugerne. Mange firmaer forsøger sig med nye tekstiler. Klimabevidsthed er en integreret del af uddannelserne. I 2021 tiltrådte Kate Fletcher, en markant stemme inden for slow fashion, som adjungeret professor ved Det Kongelige Akademi. Hun skal være med til at klæde nye designere klimamæssigt korrekt på.
Det er ikke modeskaberne, men os forbrugere, der er gumpetunge. Vi glæder os, hvis bomulden er økologisk, men hvis T-shirten sidder godt, køber vi den også, selvom den ikke er økologisk.
»Det er jo bare mig, hvad kan jeg gøre?« undskylder vi og drejer rundt i prøverummet.
Som forbruger er vi som små børn, der lægger alt ansvar over på firmaerne og politikere. De skal løse det. Men det går ikke længere, tiden er kommet til, at vi forbrugere skal forandre os. Forbruget og produktionen skal ned. Vi er tilbage ved modens eviggyldige mantra: »Less is more.«
Produktionen kommer ned, når vi gør større brug af det, der allerede er produceret. Folk skal sætte deres fejlkøb i cirkulation og sælge det så billigt, at det er værd at købe. For selvom der så står Isabel Marant eller Ganni i nakken af din skjorte, så er kvaliteten af de mærker heller ikke til, at jeg vil betale næsten fuld pris for noget so-last-season, der har været vasket flere gange.
Vi skal sælge billigere. Til gengæld skal vi købe dyrere. Det lyder som en dårlig forretning, men ikke hvis kvaliteten er bedre, og vedligeholdelse bliver en kunstform. Jeg forestiller mig, at fremtidens klædeskab indeholder få beklædningsgenstande, semi-skræddersyede og nøje udvalgt. Det bliver ikke kedeligt og glædesløst, bare rolig. Vi supplerer nemlig det sparsomme klædeskab med en forbindelse til en lokal butik, hvor vi på en abonnementsordning kan låne tre beklædningsgenstande pr. måned. Den ordning gør os dristigere i vores påklædning.
Et mindre forbrug vil ikke bare gavne miljøet. Det vil også gave moden. Lige nu hvor der kommer op mod 12 nye kollektioner om året, stiller moden ikke andre krav, end at jeg formår at hive det sidste nye ned fra stativerne. Dyrere indkøb vil kræve overvejelse, bevidste valg og fravalg.
»Elevere« er det latinske ord for at vælge. Vi genfinder det i ordet elegant og i fremtidens mode: Personlig elegance i stedet for vulgær jagt på det sidste nye.
Rikke Juul er sognepræst i Rosenvængets Sogn og har tidligere arbejdet med CSR blandt andet i Vestas
