Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Så faldt tiøren for Mette Frederiksen – Den økonomiske krig mod coronavirus er begyndt

Finanssektoren og ikke mindst finanspolitikken er næste forsvarslinje i kampen mod coronakrisen. Det er utænkeligt, at regeringen selv griber til disse værktøjer, før der foreligger økonomiske nøgletal, som kan retfærdiggøre skridt, som piller ved reguleringen af finansvirksomhederne eller koster staten milliarder i en stor finanspolitisk vækstpakke.

Det er økonomisk lederskab, når finansminister Nicolai Wammen (S) slår fast, at regeringen er klar til at gøre, hvad »der skal til« for at få dansk økonomi sikkert gennem coronakrisen, mener Berlingskes erhvervsredaktør, Thomas Bernt Henriksen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Første bølge. Finansminister Nicolai Wammen er klar i spyttet, når det gælder striben af initiativer, som regeringen nu sætter i søen for at bekæmpe coronakrisen.

Finansministeren understregede igen og igen på tirsdagens pressemøde i Rentekammersalen i Finansministeriet, at det er »første bølge«, når regeringen i første omgang afleverer en bredside af initiativer, der skal holde virksomhederne flydende under coronakrisen. Tirsdag var opgaven for regeringens økonomiske topministre, Nicolai Wammen (S), erhvervsminister Simon Kollerup (S) og skatteminister Morten Bødskov (S), at sætte punktum for fodslæberi og usikkerhed i den økonomiske håndtering af coronakrisen. Opgaven er bestået – indtil videre.

En lettelse af virksomhedernes likviditet på 125 mia. kr. ved at udskyde moms- og skattefrister er magtfuldt. Det er desuden elegant, når regeringen vil stræbe efter at sørge for, at virksomheder med penge på kontoen ikke straffes med negative renter i banken.

En kompensationsordning til arrangører af større arrangementer med over 1.000 deltagere og arrangementer målrettet covid-19-risikogrupper er umulig at komme uden om. Om en håndholdt ordning, der kun vil dække en del af koncertarrangørernes og sportsklubbernes tab, vil stoppe kritikken af regeringens inddæmningsstrategi, er et åbent spørgsmål. Pressen skal nok jagte det lille spillested, som er truet af lukning på grund af coronakrisen.

Tænketanken Axcelfuture præsenterede i går nogle tal, som peger på, at oplevelsesøkonomien står til at tabe 25 mia. kr. i omsætning på grund af coronavirus. Her vil både likviditetsassistance og en kompensationsordning falde på et tørt sted. Det gælder også de danske eksportvirksomheder, som er under pres fra bortfald af ordrer og faldende omsætning på coronaramte markeder som Italien og Japan.

Thomas Bernt Henriksen SH Thomas Bernt Henriksen Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Bernt Henriksen SH Søren.

1. Afgørende at sikre virksomhedernes likviditet

Det er altid let at kritisere siddende regeringer for manglende handling og manglende dømmekraft. Alt i alt tog regeringen i går en serie  skridt, som uden at rokke ved statsfinansernes grundlæggende robusthed hjælper virksomheder og job, som er truet af de økonomiske følgevirkninger af coronavirussen.

Det helt afgørende skridt samfundsøkonomisk er at sikre virksomhedernes likviditet, så de i en situation med et kollaps i eksempelvis antallet af restaurant- eller hotelgæster kan holde deres virksomhed kørende. Et tal på 125 mia. kr. er et pænt tal i en økonomi med et bruttonationalprodukt på knap 2.200 mia. kr.

Udgifterne til en kompensationsordning er væsentlig for enkeltvirksomheder, foreninger og klubber, men har en størrelse, som knap ville kunne mærkes på statsfinanserne. Det offentlige forbrug ligger på godt 575 mia. kr., så det rystes næppe af at skulle dække regningen på 20 mio. kr. for en tabt runde i superligaen og den øvrige stribe af tab.

Den finanspolitiske finte ved at udskyde moms- og skattefrister er, at det instrument ikke påfører staten et permanent tab, men blot udsætter fremtidige indtægter. Som finansminister Wammen sagde på pressemødet aner ingen i dag, om coronakrisen vil forme sig som et kort, men smertefuldt V, hvor økonomien dykker hurtigt og kommer hurtigt tilbage på sporet. Risikoen er en langt og dybt U-formet krise eller – som finansministeren erkendte – en endnu mere brutal økonomisk nedtur med en hård og lang krise – det L-formede forløb.

Ingen kender svaret, og regeringens initiativer flugter med usikkerheden, fordi der stadig mangler konkrete nøgletal for, hvor hårdt dansk økonomi bremser op.

2. Finanssektoren og finanspolitikken er næste forsvarslinje

Det er økonomisk lederskab, når finansminister Nicolai Wammen tirsdag slog fast, at regeringen er klar til at gøre, hvad »der skal til« for at få dansk økonomi sikkert gennem coronakrisen.

Signalet er ikke til tage fejl af. Ud over at regeringen taler med virksomhederne og bankerne om de næste skridt, så er budskabet fra regeringen, at den konkret arbejder med hvilke skridt, der kan tages yderligere, hvis det bliver nødvendigt. Der er allerede økonomer, som efterlyser et finanspolitisk indgreb nu, eksempelvis den uafhængige økonom Lars Christensen. Han vil sende 1.000 kroner til hver dansker finansieret af, at staten udsteder ny gæld.

Regeringen kan ikke tillade sig at være lige så kæk som Lars Christensen. Næste skridt er at sikre, at bankerne har nogle rammevilkår, så de kan låne penge ud. Det kan ske ved at mindske kravene til den kapitalbuffer, som bankerne skal holde i gode tider. Professor Jesper Rangvid har i Berlingske allerede opfordret til, at Det Systemiske Risikoråd med nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen dropper en planlagt forhøjelse af kapitalbufferen, når rådet mødes 23. marts.

Finanssektoren og ikke mindst finanspolitikken er tredje og fjerde forsvarslinje. Det er utænkeligt, at regeringen selv griber til disse værktøjer, før der foreligger økonomiske nøgletal, som kan retfærdiggøre skridt, som piller ved reguleringen af finansvirksomhederne eller koster staten milliarder i en stor finanspolitisk vækstpakke.

3. Regeringen mangler at præsentere analyser og scenarier, som kan forme de næste skridt i krisekampen

Hvis der stadig mangler noget fra finansministeren, er det lige nu egentlig hverken initiativer eller retning. Der mangler imidlertid, at regeringen følger eksemplet fra den svenske regering og begynder at præsentere vurderinger og scenarier for coronakrisen.

Når den svenske socialdemokratiske finansminister, Magdalena Andersson, kan, så bør Wamen også kunne. Sveriges finansministerium indkaldte i øvrigt tirsdag til møde i det Finansielle Stabilitetsråd på grund af coronavirus. Så ved du det, Wammen.

Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervsredaktør