Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Roccamore-stifter: Fra de brølende til de bæredygtige 20ere. Fremtiden handler om respekt

Vores samfund er bygget på, at alle skal være ens, og vi har sigtet efter laveste fællesnævner. Men lad os oven på coronakrisen respektere de vilde drømme og store armbevægelser. Ingen kommer ud af en krise med sortsyn. Vi har brug for en fest.

»Kvinderne i 2020erne klæder sig i pink fra top til tå, viser maveskind og deller, hvor det passer os, men kræver samme respekt, som stod vi i blåt jakkesæt med skarpe kanter og fornuftigt undertøj,« skriver Frederikke Antonie Schmidt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marie Hald
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var de brølende 1920ere, og verden var lagt ned af den spanske syge, der havde smittet 500 millioner mennesker. USA var i lockdown, alkohol var forbudt, og menneskets frihed var indskrænket og forsøgt kontrolleret, men det ville den unge generation ikke finde sig i.

Hemmelige undergrundsfester skød op overalt i nedlagte bygninger, lånte lejligheder og uvidende forældres kælderrum. Det var champagnens tidsalder, sortbørsalkohol flød i rigelige mængder, mens forbudte jazzmusikere spillede op til fræk dans, og kvinderne var »udfordrende klædt« – tiden var for de modige.

»Nutidens kvinder kræver et mere nuanceret billede af, hvad der er objektivt smukt, Victoria’s Angels har gået deres sidste catwalk, skabt deres sidste spiseforstyrrelse (forhåbentlig!) og #metoo har udstillet verdens røvhuller til skræk og advarsel for de næste.«


2020erne rimer på mange af de samme værdier, som vi så for 100 år siden. Sidste års vilde fester er helt i samme ånd, men jazzbandet er udskiftet med en soundboks, champagnen med en Lillet og charlestonkjolen med bart maveskind. Men oprøret er det samme – og tag ikke fejl, det er en del af en verdensomspændende trend. Den nye generation har taget magten. Igen.

De vil ikke længere finde sig i at blive kontrolleret, de vil sætte dagsordenen. Og denne gang er det kvinderne, der leder. For 100 år siden fik vi retten til at have en stemme, nu tager vi retten til at gå forrest og gøre en forskel. Fremtiden er jo som bekendt feminin, og den handler om respekt.

Respekt for vores planet, respekt for dig selv og den næste generation. Mange år er blevet spildt på snak, men da coronakrisen pakkede verden ind i vat og tvang os til at redefinere vores virkelighed, blev behovet for bæredygtighed endelig sat på turbo. Forbrugerne begyndte at shoppe lokalt, gå op i miljøvenlig shipping og stille krav til deres yndlingsbrands. De brands, der ikke forstår at tage deres ansvar alvorligt og gøre deres for at passe på planeten, bliver ikke længere tolereret, men aktivt fravalgt indtil de langsomt uddør. Vi har ikke brug for dem, og vi finder os ikke længere i deres arrogance.

Respekt for kvinder og kvindekroppen. Kvinders seksualitet er blevet frigjort endnu engang, og kvindekroppen er ikke længere allemandseje, defineret af de mange og holdt nede af de fleste. Kvindekroppen skal fejres i alle dens former og udtryk.

Nutidens kvinder kræver et mere nuanceret billede af, hvad der er objektivt smukt, Victoria’s Angels har gået deres sidste catwalk, skabt deres sidste spiseforstyrrelse (forhåbentlig), og #metoo har udstillet verdens røvhuller til skræk og advarsel for de næste. Kvinderne i 2020erne klæder sig i pink fra top til tå, viser maveskind og deller, hvor det passer os, men kræver samme respekt, som stod vi i blåt jakkesæt med skarpe kanter og fornuftigt undertøj.

Respekt for innovation og nytænkning. Startups inden for alle kategorier har fået luft under vingerne, skabt forandring og revolutioneret tunge dagsordener nedefra. En bølge af stærke koncepter, skabt af kvinder til kvinder, vinder frem og redefinerer den offentlige debat. Pludselig taler vi om grimme grøntsager, syndigt legetøj, duskens behov og mine egne behagelige høje hæle. Men fremtidens startups handler ikke om køn og kvindelige eller mandlige iværksættere, den handler om respekten for modet til at ændre noget, starte noget og lysten til at larme.

Respekt for talent. Beskæftigelsen brøler derudaf, dygtige virksomheder, store som små, har svært ved at finde talent og holde på talent. Vi mangler talent, og hvorfor mon? Vores samfund er bygget på, at alle skal være ens. Vi sigter konsekvent efter laveste fællesnævner og straffer dem, der har andre farver end grå. Men hvad er vi bange for? Lad talentet blomstre, respekter de vilde drømme og store armbevægelser. Ingen kommer ud af en krise med sortsyn. Vi har brug for en fest.

En fest, hvor vi fejrer de modige, bæredygtigheden, og at vi alle kan noget forskelligt. Fremtiden er tiden til at larme, udforske og skubbe til virkeligheden. Det er tiden til inspiration og forandring. Jo mere vi kæmper imod og forsøger at stoppe udviklingen, jo mere grå og låste bliver vi allesammen. Lad os i stedet inspirere af 1920erne. Her brølede festen afsted med fjer og glimmer, så på med dine bedste glimmersko, stå op for det, du tror på, tag din plads i verden og fejr, at du er i live.

Frederikke Antonie Schmidt, founder & creative Director, Roccamore