Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Rekylen fra Vestens supervåben rammer nu Europa

Hvis nogen skulle være i tvivl, står det bøjet i neon, at verden har en – og kun en – økonomisk og finansiel supermagt. USA har samlet Vesten og har indledt en altødelæggende finansiel krig mod Rusland. Europa betaler prisen.

Den østrigske Raiffeisen Bank er stærkt orienteret mod Rusland. Siden invasionen i Ukraine har banken mistet halvdelen af sin markedsværdi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maxim Shemetov/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SWIFT mig her og SWIFT mig der. I den forgangne uge er det sædvanligvis komplet anonyme system for pengeoverførsler i forskellige valutaer kommet øverst på mediernes dækning af krigen i Ukraine og Vestens sanktioner mod Rusland.

Alle ville pludseligt vide, hvad SWIFT nu er for noget. Men hør nu her. Teknikken er fuldstændig ligegyldig, så længe man forstår, at udelukkelsen hindrer russiske banker adgang til verdens hårdeste valuta: dollar.

Den egentlige genistreg i sanktionen er ikke SWIFT-udelukkelsen i sig selv. Nøglen til at forstå, at russisk økonomi reelt er kollapset på rekordtid, er Vestens indefrysning af en stor del af den russiske centralbanks valutareserve.

Med et pennestrøg har præsident Vladimir Putin mistet adgangen til værdier for i hvert fald 2.200 milliarder kroner, der er noteret i hård valuta i Vesten.

De to sanktioner tilsammen udgør et finansielt supervåben, som verden ikke har set magen til nogensinde tidligere. Billedligt talt svarer effekten omtrent til, at USA har kørt en trojansk hest midt ind på Den Røde Plads i Moskva. Men i stedet for Odysseus og hans soldater, har amerikanerne placeret en finanskrise af Lehman Brotherske dimensioner inde i hesten.

Tilliden til bankerne er tydeligvis lig nul i Rusland. Uanset hvor meget propaganda, der strømmer ud i den russiske æter, så har det ikke afværget helt almindelige lønmodtagere og borgere fra at frygte for deres opsparede midler.

Pengene skal ud af banken. Pengene skal veksles til dollar. Russerne har mere tillid til Vestens pengesystem end til Putin.

Uden indlån krakker en bank. Og det går stærkt, for uanset hvor fintmasket en regulering og hvor velpolstret en finanssektor er, så er kredit lig med tillid. Selve ordet kredit kommer fra det latinske creditis, som betyder, at tro på. Kredit er tillid.

Sanktionerne er på den måde så massive og effektive, at det langt overskygger virkningen af, hvor mange vestlige butikskæder, brands og generelt virksomheder, der vælger at forlade Rusland.

Selvom tilbagetrækningen af alt fra Apple, Nike, IKEA og Jysk fra russiske gader og stræder, så er virkningen i relative termer ikke andet end symbolsk. Og må jeg minde om, at Putin i øvrigt har indført kapitalkontrol. De penge, som vestlige virksomheder tjener i Rusland, kan de reelt ikke få hjem og ned på bundlinjen alligevel.

Når det overhovedet kan lade sig gøre på så kort tid at smadre russisk økonomi, så skyldes det, at lignende sanktioner aldrig har været implementeret på en økonomi, der er så relativ avanceret, som den russiske trods alt er.

Nuvel målt på nominelt BNP er russisk økonomi på linje med de nordiske landes økonomier tilsammen. Aktiemarkedet fylder omkring 0,5 procent af den samlede markedsværdi i hele verden, mens børsen endnu var åben i Moskva. Men pointen er ikke så meget størrelsen på BNP. Pointen er, at russiske virksomheder og banker er integreret med resten af verden. Især i Europa.

Og det finansielle system er som forbundne kar. Pengene skal flyde – derfor taler vi om likviditet.

Vi lærte alle under finanskrisen, hvordan et relativt begrænset, lille hjørne med dårlige lån i den amerikanske boligsektor kunne lamme hele verden. Lad mig understrege, at vi er lysår fra en lignende situation. Russiske bankers forestående kollaps vil ikke udløse en global finanskrise. Men det begynder at give lidt skvulp på overfladen i resten af Europa.

Som altid er aktiemarkedet selv sandhedsvidnet.

To af de store vesteuropæiske banker med størst eksponering til Rusland falder sammen på børserne. Det drejer sig blandt andet om Raiffeisen Bank i Østrig og Societé Generale fra Frankrig.

Raiffeisen Banks værdi er nu halveret siden årsskiftet, mens den franske storbank er faldet med omkring 30 procent Udviklingen er meget markant. Markedet sitrer af spørgsmål om, hvor meget de er ramt? Hvem er modparterne? Og hvem kan komme i klemme i den anden ende, altså hvilke banker har de største engagementer med de to banker? Er der andre banker?

Den Europæiske Centralbank har fået andet end inflation og rentestigninger at tænke på. Mens frygten for rentestigninger i starten af året gjorde den europæiske banksektor – herunder Danske Bank, Jyske Bank og de andre danske bankaktier – til årets helt store vindere, har nedturen nu været så markant, at de nu er tabere.

Danske Bank er tilbage på niveauet omkring kurs 100.

Bemærk tilmed, at bankerne er gode indikatorer for konjunkturerne. Om det er stigende omkostninger i form af kraftigt stigende råvarer eller den pludseligt stigende finansielle usikkerhed i form lavere tilbøjelighed til at yde kredit, så vil krigen i Ukraine kunne betyde økonomisk afmatning i Europa.

Lavere vækst, højere ledighed. Med tanke på rædslerne i Ukraine, så klarer vi den nok.