Da strømpriserne eksploderede i august, downloadede vi strømapps og fulgte minutiøst med i forbruget. Vi lærte at bruge »forsinket start«-funktionen, så opvaskemaskinen og vaskemaskinen kører om natten. Mange fik genovervejet deres forbrug af dagligdagsvarer. Madspild kom i fokus. Abonnementer fra coronatiden fik en kritisk gennemgang.
Nu er strømpriserne høje igen, men de færreste har søgt ly under spisebordet. Der er – desværre – mindre julebelysning i decembermørket, men de fleste har lært at leve med de høje priser.