Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Overdreven »IKEAfisering« er dyrt for samfund og virksomheder

Gør det selv-kulturen har mange fordele, men overflytning af for mange opgaver til borgerne eller til medarbejderne og kunderne kan blive dyrt.

Hos IKEA får alle den samme gør det selv-standardvare, og det kan give god mening i detailhandlen, hvor det er effektivt. Men hvis dette system overføres til virksomheder, hvor en højtspecialiseret medarbejder skal udføre en uvant opgave, er det måske ikke den optimale udnyttelse af kompetencerne, skriver Nicolai J. Foss. Arkivfoto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For nylig fik vi nyt, fint app-baseret rejseafregningssystem på arbejdet. I stedet for at lægge vores rejsebilag i en plastikfolder til en administrativ medarbejder skal vi nu selv scanne bilag, uploade dem i systemet og udfylde alskens information om os selv, rejsens formål, kontering og deslige, før vi trykker »send«. Vi har fået at vide, at det er »meget lettere for dig«. Øh nej, som de unge siger; det bliver aldrig »lettere« for mig at bruge en ekstra time på skærmarbejde med bilag.

Hov, så er der jo også noget affaldssortering. Det rulles ud på arbejdspladser og i kommunerne som et led i den grønne omstilling. I gamle dage smed vi det hele i den samme beholder. Det blev så afhentet og i et vist omfang sorteret. Nu skal vi som bekendt selv sortere.

For endnu længere siden slentrede vi op til check-in-pulten i lufthavnen med vores pas, og en medarbejder fandt os i systemet og tjekkede os og vores bagage ind. Nu står den samme medarbejder og kigger venligt på os – mens vi selv checker ind.

IKEAfiseringens årsager

Tre eksempler på et helt generelt fænomen: Overalt flyttes aktiviteter, der før blev varetaget af andre for dig, over på dig. Det går fra alle mulige typer digitale interaktioner med myndigheder, banker og virksomheder til gør det selv-håndværk i hjemmet.

Vi kan kalde det »IKEAfisering« – ikke for at hakke på det udmærkede svenske møbelvarehus, men fordi vi i stigende grad i vores dagligdag og arbejdsliv står over for selv at skulle varetage transaktions- og produktionsopgaver, som kunne varetages af andre.

Der er forskellige årsager til udviklingen. Én årsag er digitaliseringen, som letter overflytningen af opgaver til dig. Denne udvikling er ofte god. De fleste vil foretrække selv at sidde og fedte med netbanken i stedet for at skulle troppe op i en bankfilial.

En anden årsag er, at forretningsmodeller, hvor priserne reduceres ved, at omkostningerne i et vist omfang bæres af kunderne, er blevet mere almindelige. En tredje er skattesystemet, som gør det meget dyrt at bruge håndværkere – og specialister mere generelt. Der er givetvis væsentlig mere gør det selv-aktivitet i lande med en høj marginalskattesats.

IKEAfiseringens problemer

Hvad er problemet med IKEAfiseringen? Det er jo ikke problematisk, at vi hurtigt og nemt kan klare for eksempel bankforretninger hjemmefra. Det er ren win-win; banken sparer omkostninger, og det samme gør vi.

Men IKEAfiseringen har markante omkostninger. Helt grundlæggende bryder IKEAficeringen med grundprincippet om, at specialisering er godt (fordi det udnytter, hvad økonomerne kalder »komparative fordele«).

En specialiseret håndværker har indsigten, færdighederne og værktøjet. Når jeg selv skal fuske med reparationer, skal jeg sætte mig ind problemet, måske købe nyt værktøj etc. Jeg har store setup-omkostninger. Det har håndværkeren ikke. Og han gør det garanteret bedre.

For samfundet er der tale om givetvis store tab i form af, at specialiseringen ikke udnyttes tilstrækkeligt. Tabene er skjulte, for de er svære at opgøre og kan ikke direkte aflæses i statistikkerne. Forskerne interesserer sig ikke rigtig for dem. De indgår sjældent direkte i debatten om skattesystemets indretning.

Undgå IKEAfiseringsfælderne

Problemet er nok størst i den ikkekonkurrenceudsatte offentlige sektor. Men virksomheder, der overvejer arbejdsdelingen internt i organisationen og mellem dem selv og deres kunder, bør også have blik for problemet.

Internt handler det om at fintune jobbeskrivelserne. Det giver sjældent mening at lade højtlønnede specialister eller chefer varetage opgaver, der let kan rutineres og varetages af en specialiseret administrativ medarbejder.

I forhold til kunderne handler det om nøje at overveje arbejdsdelingen mellem virksomhed og kunde i kunderejsen. Er det virkelig nødvendigt helt at droppe den personlige betjening og overlade den til bots? Overflytning af opgaver til kunderne betyder typisk også, at kunderne behandles fuldstændig ens. Alle, der køber et saml selv-møbel i IKEA, køber det samme. Men customization er en voksende tendens blandt verdens forbrugere.

Gør det selv-kulturen i bred forstand har mange gode sider. Den kan styrke kreativitet og selvstændighed og kan ofte spare os alle for omkostninger. Men dens skyggeside er, at den gavnlige specialisering ikke udfoldes i tilstrækkelig grad – en skyggeside, der også viser sig i, at det er svært præcist at få greb om disse omkostninger. Men derfor er de ikke mindre virkelige.

Link