Er der ét sted, hvor dårlige sager står i kø, er det hos Danske Bank og i Skattestyrelsen. Nu er de to gået sammen for i fællesskab at fabrikere en endnu dårligere sag. Skatteminister Morten Bødskov (S) tager – ikke uvant – ugens nedtur. Det gør også bankens tavse tilskuer, formand Dybvad.
Op stiger til gengæld Lundbecks topchef, Deborah Dunsire. Hun er en sikker vinder i det amerikanske præsidentvalg, for hun har nemlig af egen lomme støttet både Trump og Biden. Tidligere Mærsk-topchef ryger med op.