Ørsteds største rivaler har skabt fire nye milliardærer – ingen aner hvordan og hvorfor

På vegne af de danske pensionsopsparere må man insistere på meget større åbenhed hos guldfuglene i den grønne kapitalfond CIP, før politikerne melder sig med lige så vilde rapporteringskrav, som alle andre virksomheder er udsat for.

Copenhagen Infrastructure Partners. CIP er et investeringsselskab med speciale i infrastrukturinvesteringer, især vindkraft. Torsten Lodberg Smed, Jakob Baruël Poulsen, Christina Grumstrup Sørensen og Christian T. Skakkebæk. Thomas Lekfeldt

Den, der lever stille, lever godt. 

Sådan lyder tilsyneladende remsen hos guldfuglene i Danmarks mest markante kapitalfond, Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), hvis succes ifølge deres egne oplysninger er uendelig. Og intet er som bekendt bedre end at have fremgang, når konkurrenter som Ørsted og deres topchef Mads Nipper har svær modgang.