Ølkongen i Skælskør har ikke længere en sporvogn i baghaven – dens forsvinden rummer en vigtig pointe i Harboe-farcen

Fredag er der generalforsamling i det børsnoterede Harboes Bryggeri i Skælskør. Her vil bryggeriets manglende respekt for reglerne på børsen blive repeteret for omverdenen.

Bernd Griese er bestyrelsesformand i Harboes Bryggeri – og symbolet på bryggeriets problemer med at leve op til spillereglerne på børsen. Claus Bech/Ritzau Scanpix (arkiv)

Indtil 2011 kørte en sporvognsbane lige forbi ølkongen Bernd Grieses gule villa i Skælskør.

Det gør der ikke længere. Det skyldes, at Harboes Bryggeri, hvor bestyrelsesformand Bernd Griese er den altdominerende hovedperson, købte grunden med skinnerne for syv millioner kroner af DSB. Kort efter købet blev skinnerne til den 650 meter lange sporvognsbane – en af Skælskørs få turistattraktioner – fjernet. I dag ligger området øde hen kun omkranset af et hvidt hegn.