Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Økonomien boomer og Lars Rohde sænker renten – nu skal du vist begynde at spidse ører

Simon Kollerups vigtigste handling som erhvervsminister og kongelig bankkommissær lige nu vil være at tage enkle, afgrænsede og konkrete skridt, som kan forebygge endnu større udsving i aktiekurser, boligpriser, ledighed og vækst i de kommende måneder og år. At i hvert fald være klar til at gøre det, som man stadig bebrejder tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at han ikke gjorde op til finanskrisen. Det skriver Berlingske erhvervsredaktør i åbent brev til erhvervsminister Simon Kollerup.

Finansminister Nicolai Wammen, skatteminister Morten Bødskov, erhvervsminister Simon Kollerup og kultur- og kirkeminister Joy Mogensen holder pressemøde i Finansministeriet om regeringens udspil til en sommer- og erhvervspakke torsdag d. 6. maj 202. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære Simon Kollerup

Mon ikke det en gang imellem bliver trættende at slå avisen op og så igen skulle læse, at Berlingske eller jeg endnu engang har noget at udsætte på noget, du har sagt eller gjort – eller ikke sagt og ikke gjort? Nu prøver jeg noget andet. I stedet for at kritisere dig vil jeg efter bedste evne forsøge at sætte mig i dit sted og levere noget så sjældent som et par konstruktive forslag.

Det første konstruktive råd er, at du, om ikke i offentligheden så internt i regeringen, bliver den stemme, som advarer mod overdreven optimisme, når det gælder international økonomi, dansk økonomi, situationen på boligmarkedet og på finansmarkederne. Du er måske den minister, som sidder med den allerbedste mulighed for at forstå, hvad der rører sig i virksomhederne, i danskernes økonomi og i finanssektoren. Opgaven er at få den kritiske viden, som dit ministerium råder over, videreformidlet til dine regeringskolleger. Måske det haster.

Det er helt forståeligt, at der langt ind og dybt nede i regeringen er betydelig tilfredshed med, hvor dansk økonomi står lige nu. Ledigheden er den laveste siden finanskrisen for alvor brød ud for 12 år siden. Velstanden er 1,9 procent højere end før coronakrisen, statsfinanserne er allerede i plus. I skal selvfølgelig forsøge at tage æren for det hele. Det gør I allerede dygtigt. Vi i pressen skal prøve at få jer ned på jorden igen.

Nationalbankens rentenedsættelse torsdag er umiddelbart nem at ignorere. En rentenedsættelse på 0,1 procentpoint er ikke nogen markant renteændring, som gør ondt på privatøkonomien. Nationalbankdirektør Lars Rohde følger simpelthen fastkurspolitikkens jernlov, som dikterer, at når kronen styrkes for meget, og det ikke kan løses ved at sælge kroner og købe valuta, så må renten sættes ned – også længere ned i minus.

Man kan også anlægge synspunktet, at rentenedsættelsen fra Nationalbanken er en af de skarpeste advarsler om de underliggende dilemmaer og spændinger i dansk økonomi. Tænk over det: Mens dansk økonomien boomer, ledigheden dykker, priserne stiger og lønninger vokser i den højeste takt i 12 år, skal Nationalbanken gøre en allerede negativ rente endnu mere negativ.

Erhvervslivet og forbrugerne skal betale endnu mere for at have penge stående i banken. Det er på en måde naturstridigt, selvom Lars Rohdes kronprinsesse, nationalbankdirektør Signe Krogstrup, faktisk har udtalt, at renterne kan blive endnu mere negative.

Bukserne må være nær ved at revne hos nationalbankdirektør Lars Rohde. Som formand for Det Systemiske Risikoråd har han mandag stået fadder til en anbefaling om, at regeringen – altså erhvervsministeren – skal gribe ind mod afdragsfriheden for at tøjle udviklingen på boligmarkedet. Tre dage senere gennemfører Rohde en rentenedsættelse, som netop alt andet lige vil sætte gang i boligpriserne, aktierne og økonomien.

Hvis jeg var erhvervsminister, ville jeg være dybt bekymret over, at de negative renter åbenbart får danskerne til at blive alt for risikovillige. Udover rentenedsættelsen er ugens måske største historie således Nationalbankens nye analyse, som viser, at de negative renter er ved at forvandle danskerne til spillere. Ifølge Nationalbanken er det nu kun 27 kroner ud af hver 100 kroner af danskernes frie midler, som placeres på indlån i banken, resten parkeres især i aktier og investeringsbeviser – og der er tale om en stigende tendens over en årrække, mener Nationalbanken.

Vi var nogen, der netop advarede mod, at der kunne opstå et dilemma mellem hensynet til kronen og hensynet til den økonomiske og finansielle stabilitet, da man etablerede den finansielle vagthund med Nationalbankdirektøren som født formand. Det dilemma ser vi lige netop nu indrammet af advarsler om risikoen for en økonomisk og finansiel overophedning fra en af Danmarks førende eksperter i finansielle kriser, professor Jesper Rangvid, i Børsen og fra blandt andet professor Torben M. Andersen og cheføkonomen i Dansk Erhverv Tore Stramer i Berlingske.

Det kunne lyde, som om du som erhvervsminister og kongelig bankkommissær skal gå i panik. Det nytter selvsagt heller ikke rigtig noget. Udviklingen kræver i udpræget grad, at man har is i maven – mit næste råd.

Intet taler lige nu for, at finanspolitikken skal strammes meget mere, end I allerede lægger op til i jeres finanslovforslag – det er selvfølgelig din kollega Nicolai Wammens ressort, men alligevel.

Ironien er alene den, at I skal stramme finanspolitikken endnu hurtigere end efter finanskrisen. Det er fristende at sammenligne økonomien med en ulmende vulkan, hvor man ikke har sikker viden om, hvorvidt den går i udbrud eller går i dvale. Den globale forsyningskrise og det enorme bjerg af statsgæld efter coronakrisen er blot to argumenter for, at den økonomiske højkonjunktur kan være forvandlet til lavkonjunktur om seks måneder eller to år.

Din måske vigtigste handling som erhvervsminister lige nu vil være at tage enkle, afgrænsede og konkrete skridt, som kan forebygge endnu større økonomiske og finansielle udsving i de kommende måneder og år. At i hvert fald være klar til at gøre det, som man stadig bebrejder tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, at han ikke gjorde op til finanskrisen.

Det var klogt, da du forleden meddelte, at bankernes fra efteråret 2022 skal lægge lidt mere til side på kistebunden – en forhøjelse af den kontracykliske kapitalbuffer. Det var ligeledes klogt, at du afviste at gribe ind mod afdragsfriheden lige nu alene af den grund, at det ville have været hamrende upopulært.

Heroverfor står, at man i finanslovforhandlingerne kunne lave mindre og strukturelle indgreb på boligmarkedet, der trak i samme retning som indgrebet mod afdragsfrihed, herunder en beskæring af rentefradraget. En beskæring af rentefradraget flugter desuden med jeres fordelingsprofil i den økonomiske politik.

Og så kommer vi til det, som måske er væsentligst.

Hvem andre i regeringen end dig går ud og advarer danskerne om, at det ikke er risikofrit at investere i aktier – og gerne temmelig magtfuldt. Aktier er ikke et alternativ til negative renter, hvis du ikke har råd til tabe din opsparing. Berlingske stiller gerne op.

Erkendt, negative renter er en svær sag for dig, fordi du gentagne gange har angrebet bankerne for at tage negative renter og sågar foreslået bankerne at investere deres indlånsoverskud i aktier, selvom det er strengt forbudt at spille med kundernes indlån. Faktisk er den mest alvorlige kritik af dine angreb på bankerne, at du muligvis har bidraget til at skubbe danskerne over i mere risikofyldte investeringer. Der er ingen bedre måde at foretage et nødvendigt tilbagetog i forhold til din kritik af negative renter end ved at være den stemme, der nu med samme nødvendighed advarer danskernes mod overdreven risikovillighed i aktiemarkederne.

Med venlig hilsen

Thomas Bernt Henriksen, erhvervsredaktør, Berlingske Business