Udviklingen på aktiemarkederne især i USA under coronapandemien synes at trodse al logik. Hvad holder gang i aktiekurserne, når en dykkende efterspørgsel ellers trækker investeringer og beskæftigelsen ned?
Jo større gab mellem de økonomiske realiteter og aktiemarkederne, desto større bliver mysteriet, indtil man søger mulige forklaringer i flokpsykologi, virale narrativer og dynamikken i nyhedsstrømmen. Bevægelser på aktiemarkederne er trods alt primært drevet af investorernes vurdering af andre investorers reaktioner på nyhederne og ikke af nyhederne i sig selv.