Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Net-zero: Hvordan omstiller vi os til en bæredygtig fremtid?

FNs Klimapanel anslår, at vi skal investere op mod 22.000 milliarder kroner årligt for at nå en gennemsnitligt neutral CO2-udledning i 2050. De teknologiske, finansielle og politiske udfordringer er enorme, og tidspresset er samtidig markant. Men der er ingen vej udenom.

»Da den private sektor udleder mere CO2 end den offentlige, slipper man ikke ved blot at pege fingre ad en langsommelig politisk proces,« skriver Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Kirk Kapital. Foto: BC Wildfire Service/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

FNs klimapanel, det såkaldte IPCC (The Intergovernmental Panel on Climate Change), fremlagde tidligere på sommeren sin sjette klimarapport. I rapporten beskriver man for første gang klimaforandringer som værende uomtvisteligt et resultat af menneskelig adfærd. Og for første gang forbinder man samtidig klimaforandringer med de tilfælde af ekstreme vejrlig, vi har været vidne til i de senere år.

Rapporten konkluder blandt andet, at den globale overfladetemperatur er steget hurtigere siden 1970 end i nogen anden 50-årsperiode over de seneste 2.000 år, og endvidere at den menneskeskabte opvarmning tydeligt overstiger bidraget fra naturlige kilder som sol og vulkaner.

En anden væsentlig hovedkonklusion er, at jorden om 20 år forventes at være 1,5 grader varmere end i årene fra 1850-1900. Denne temperaturstigning forårsager allerede nu permanente skader og bringer os tættere på et såkaldt tipping point, hvor der kan forventes abrupte forandringer som følge af global opvarmning, for eksempel at polarisen smelter eller koralrev forsvinder, der ikke vil være mulige at få vendt, uanset hvad vi gør.

For at modgå den globale opvarmning anbefaler IPCC, at verden halverer den samlede CO2-udledning i år 2030, og at vi når »net-zero« udledning i 2050 for alle lande. Net-zero indebærer at al menneskelig aktivitet ikke udleder netto CO2. Hvis du tænker, at dette virker som en stor mundfuld, har du helt ret – ikke mindst hvis omkostningerne skal bæres på en socialt retfærdig måde.

Det haster samtidig med at komme i gang. Earth Overshoot Day, som markerer dagen, hvor vi har brugt den mængde ressourcer, som planeten er i stand til at regenerere i løbet af et år, faldt allerede 29. juli. Vi skal med andre ord i højere grad begynde at leve inden for de miljømæssige grænser frem for systematisk at overskride dem og også i højere grad pålægge omkostningerne ved CO2-udledning direkte på produktet – for eksempel gennem CO2-afgifter.

Sat på spidsen er såvel de teknologiske som politiske udfordringer i forhold til en bæredygtig omstilling enorme, tidspresset er markant, og nødvendigheden af en global løsning så åbenlys, at det kan føles som en umulig opgave for os. Netop derfor er der ingen tid at spilde.

Den svenske bank SEB anslår, at der aktuelt investeres omkring 3.130 milliarder kroner årligt i »grøn energi«. IPCC anslår imidlertid, at der vil kræves investeringer i størrelsesordenen 22.000 milliarder kroner pr. år. Det svarer til 846 storebæltsbroer. Om året.

Paradoksalt kan oprydningen efter sommerens ekstreme vejrlig udskyde påkrævede langsigtede investeringer. I Tyskland forventes sommerens oversvømmelser at koste næsten 2.000 milliarder kroner, og andre lande har lignende behov. Hertil kommer påtrængende behov for at investere i beskyttelse mod hedebølger, oversvømmelser og for at sikre fødevareproduktion. Kortsigtede investeringer kan altså fortrænge helt nødvendige investeringer for at nå net-zero.

Den næste store politiske milepæl bliver COP26-topmødet i Glasgow til november. Konferencen vil være en mulighed for at hæve den klimapolitiske barre sat ved COP21-topmødet i Paris, hvor man udover at forpligte sig til at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 procent også aftalte en stadigt stigende forpligtelse overfor klimaet hver femte år.

Da den private sektor udleder mere CO2 end den offentlige, slipper man ikke ved blot at pege fingre ad en langsommelig politisk proces. Fra min stol hos Kirk Kapital kan vi være med til at sikre, at der er kapital til at foretage de meget store investeringer, der kræves for at omstille produktionsapparatet til at være CO2-neutralt. Vi kan samtidig lægge pres på vores eksterne kapitalforvaltere for derigennem at sikre, at også de bevæger sig i samme retning.

Uanset hvad, må alle hænder løfte i flok.