Hvor kommer velstanden fra, og hvorfor bliver den ved med at stige? Det er måske økonomiens mest interessante spørgsmål. Det synes i hvert fald den svenske nobelpriskomité at mene. Den belønner nu endnu en gang forskning om økonomisk vækst.
Så sent som sidste år var velstanden i centrum, da Acemoglu, Johnson og Robinson fik økonomiprisen for at forklare, hvorfor samfund med »åbne institutioner«, markedsøkonomi og liberalt demokrati klarer sig bedre.
Set over korte tidshorisonter ser økonomisk vækst mere eller mindre automatisk ud. Det vækker mest opmærksomhed, hvis den årlige rate afviger fra én-to procent. Men det er ret nyt. Frem til for 200 år siden var stagnation det mest almindelige. De mest optimistiske skøn regner med cirka en fordobling af levestandarden fra Kristi fødsel til 1820. I de sidste 200 år er den gennemsnitlige levestandard i verden vokset 14 gange – i vores del af verden endnu mere.