Mon 00erne er tilbage på det danske aktiemarked?

Helt usædvanligt har en stor kapitalfond købt op i en dansk børsnoteret virksomhed. Den manøvre har vi ikke set i årevis. Spørgsmålet er, om kapitalfonde har mod og muskler til at gentage de vilde opkøb, vi så i midten af 00erne.

En kapitalfond der køber op i en dansk børsnoteret virksomhed ligner noget fra midten af 00erne – og det var spændende tider. Her Madonna med tegneseriebandet Gorillaz i 2006. LUCY NICHOLSON

Der gik et sus gennem det danske aktiemarked, da det i sidste uge stod klart, at kapitalfonden Altor ad tre omgange havde opnået en ejerandel på mere end 10 procent af industrikoncernen FLSmidth.

Hvad pokker vil en kapitalfond dog med en lille luns af en børsnoteret virksomhed?

Det er omtrent det første spørgsmål, jeg stillede mig selv. Senere vil jeg forsøge at give et par bud på, Altors raison d’etre.

Men jeg kunne nu heller ikke dy mig for at sende en tanke tilbage i tiden til de gode gamle dage mellem IT-boblen og finanskrisen. Midten af 00erne var sin helt egen epoke for dansk erhvervsliv og i særdeleshed for aktiemarkedet.

Ud af det blå dukkede store velpolstrede kapitalfonde op og flåede danske aktier væk fra kurslisterne.

Båret af et gavmildt finansieringsmiljø og friske kapitaltilsagn fra pensionskasserne lykkedes det kapitalfonde at lave monsteropkøb af store, hæderkronede virksomheder som Chr. Hansen, Falck og ISS i 2005 samt TDC i 2006.

Det var en vild tid.

Og måske rummer den et par paralleller til i dag. De store opkøb faldt nemlig i kølvandet på en årelang nedtur på aktiemarkedet efter it-boblens bristen i 2000. Værdiansættelserne var gunstige, og der var let og rigelig adgang til den lånefinansiering, som kapitalfondene benytter sig af, når de samler krudt til store opkøb.

Selvom det bestemt ikke er mit indtryk, at kreditmarkedet og værdiansættelserne i dag er synderligt præget af bonanza-stemning, kan der måske være noget, vi har overset.

Det usædvanlige i midten af nullerne var, at kapitalfondene var så stærke, at de kunne overbyde såkaldte industrielle overtagelser.

Et industrielt opkøb er, når en virksomhed køber en direkte konkurrent. Her kan køber regne sig frem til en højere værdiansættelse, da de også får glæden af en strategisk fordel på markedet, og især kan køberen efterfølgende høste synergi. Det sidste er et pænt ord for, at der kan foretages massive besparelser i og med, at stabsfunktioner i to virksomheder kan slås sammen til en: To topchefer bliver til en og så videre.

På det seneste har vi da også kun se eksempler på netop industrielle opkøb. Aktuelt forsøger Novozymes at fusionere, eller rettere at købe, Chr. Hansen. Demant har ligeledes købt op i GN Store Nord dog uden at lægge bud på hele selskabet.

Så meget desto mere er det bemærkelsesværdigt, at Altor køber så massivt op. Vi skal måske lige huske på, at kapitalfonde, som vi kalder dem på dansk, som regel køber langt større aktieposter for at få fuld kontrol med virksomheden.

I slutningen af 80erne og 1990erne fik kapitalfondene det dårlige ry, som i visse kredse stadig huserer. De blev fremstillet som skruppelløse kapitalister, der købte virksomheder, splittede dem i atomer og solgte delene fra for at opnå hurtige gevinster. De ødelagde aktier. Jeg vil nu nok kalde det kreativ destruktion. Den manøvre kan kun lade sig gøre i dårligt drevne virksomheder.

I dag arbejder kapitalfondene typisk med turnarounds, tilfører mere kapital for at ekspandere eller indgår som sidste mulighed, hvis et generationsskifte kikser i mellemstore virksomheder.

En anden type investorer er de såkaldte børsaktivister, der oprindeligt er en forløber til kapitalfondene. En børsaktivist kan ligesom Altor i dette tilfælde med FLS nøjes med at købe en aktiepost, der er stor nok til, at det giver plads i bestyrelsen og vækker offentlighedens opmærksomhed.

Således bruger børsaktivister meget aktivt medier og deres position internt i virksomheden til at komme med sønderlemmende kritik af enten ledelsen, strategien eller bestyrelsen. Gerne alle tre.

Formålet er at fremtvinge de forandringer, de ser som nødvendige for at skabe værdi til alle aktionærer.

I pressemeddelelsen fra Altor var der imidlertid ikke andet end en lovprisning af ledelsen og strategien at spore. FLS er en »kronjuvel«, måtte vi forstå. Altså ingen tegn på klassisk børsaktivisme.

Derfor min store overraskelse over Altors opkøb. De opfører sig mere som en traditionel kapitalforvalter, der bygger brede porteføljer af børsnoterede aktier, end som en kapitalfond.

Måske Altor rent faktisk bare har set sit snit til at gøre en god handel.

Måske de har opsnappet, at FLS er en takeover-kandidat og for at sætte gang i løjerne, starter de ballet ved at købe en stor luns aktier for at få gang i budene. Det er ikke en ukendt fremgangsmåde hos hedgefonde, der følger en såkaldt merger arbitrage strategi

Vi aner ikke, hvad Altor vil. Men spændende er det. Og hvis nullerne er tilbage, bliver det et helt vanvittigt år for danske aktier.