Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Markedsuro ulmer: Trump og Biden splitter også Wall Street

Præsidentvalget i USA rykker nærmere, og investeringseksperterne er dybt uenige om, hvem af de to kandidater der er bedst for verdens vigtigste aktiemarked. Efteråret kan blive ualmindeligt hedt for også danske aktionærer.

Aktierne kan blive kastet ud i ny uro, hvis resultatet fra det kommende præsidentvalg i USA trækker ud ligesom i år 2000. Men så gælder det om at time sine investeringer rigtigt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Eric Thayer/Reuters/Ritzau Scanpix

Her er skrækscenariet, som de fleste kan blive enige om: Mistanker og beskyldninger om valgsvindel og en forventet stor mængde brevstemmer trækker det endelige resultat ud i dagevis. Måske uger.

Finansielle markeder og politisk usikkerhed har altid været en skidt cocktail, og hvis ikke markedet reagerer entydigt og kraftigt negativt i tomrummet, vil der uden tvivl være enorme udsving i denne periode. I 2000 var der ligeledes forsinkelse i valgresultatet, og markedet ventede sammen med resten af verden i seks uger på, om USAs næste præsident hed Al Gore eller George Bush.

I de første to uger efter selve valghandlingen og det uafklarede resultat dykkede det toneangivende S&P 500-indeks seks pct.

Er Trump eller Biden at foretrække?

Hvis vi fjerner forbeholdet om en forsinkelse af resultatet, er spørgsmålet, om investorerne er bedst tjent med fire år mere med Donald J. Trump eller med Demokraternes Joe Biden. Jeg kan afsløre med det samme, at der ikke findes et entydigt svar.

For investorer, der sigter efter den helt lange bane, skal det indskydes, at det sjældent har en fundamental betydning, om personen i Det Ovale Værelse er fra Demokraterne eller Republikanerne. USA har i i de seneste 100 år været den fremmeste repræsentant for kapitalisme og skabelse af velstand. Heller ikke 2020-valget kan rokke ved den kendsgerning.

Af samme årsag giver det ikke mening at måle tidligere præsidenters præstationer ved at kigge på kurverne. Uden sammenligning med andre aktiver som ejendomme og obligationer er aktier en suveræn langsigtet vinderinvestering.

Men afkastet kommer i klumper og kender ikke til valgsystemer og fireårsperioder. I sidste uge viste en måling fra kapitalforvalteren Hartford Funds, at 93 pct. af investorerne i USA forventer, at valget vil påvirke markedet. Hele 84 pct. af investorerne forventer, at valget også vil påvirke deres investeringsbeslutninger.

Hedt efterår forude

En Google-søgning på »Trump Biden Stock Market« giver et utal af artikler med forskellige overskrifter om, at Trump og Biden er gode eller dårlige for aktierne. Det bliver et hedt efterår uanset hvad, og har man lidt risikovillig mønt på kistebunden, kan der ligefrem opstå muligheder for de spekulative spillere.

Donald J. Trumps erhvervspolitik har uden tvivl været positiv for store dele af amerikansk erhvervsliv. Lavere skatter og fjernelse af meget af det bureaukrati, som virksomhederne møder fra den offentlige sektor, har været med til at booste amerikansk økonomi. Særligt de mindre og mellemstore virksomheder, der afsætter varer og tjenester internt i USA, har nydt godt af præsidentens politik.

Joe Bidens skattepolitik vil øge progressionen, hvilket igen kan trække vækst ud af økonomien og aktiemarkedet. En klar sejr til Demokraterne kan betyde et umiddelbart generelt kursfald. Til gengæld kan sektorer, som berører den grønne omstilling, have gavn af Bidens mere klimavenlige linje. Trump har ligeledes løsnet grebet om banksektoren, som også kan komme under pres ved en Biden-sejr. Iagttagere peger til gengæld på, at infrastrukturrelaterede aktier kan blive løftet ved en sejr til Biden.

Biden-lejren taler også om at genoprette tilliden til USAs og det internationale samfunds bærende demokratiske institutioner. Intet konkret er nævnt, men Trumps decimering af Verdenshandelsorganisationen, WTO, og den meget aggressive brug af toldafgifter har skadet verdenshandlen, og ved flere lejligheder i de seneste fire år har markedet sat sig midlertidigt, men mærkbart, når nye sanktioner mod Kina er blevet indført.

Den hårde linje mod Kina møder imidlertid opbakning i både den republikanske og demokratiske lejr. Selv om politikken ikke ændres, kan en blødere retorik måske alligevel dulme de værste udsving i det stadigt dårligere forhold mellem USA og Kina.

Trump til angreb på Fed

Den vigtigste institution overhovedet for amerikansk og international økonomi er imidlertid centralbanksystemet Federal Reserve (Fed), som Trump også gentagne gange har kritiseret – også selv om en uafhængig og troværdig centralbank er helt afgørende for det økonomiske system i USA. Men Trumps kritik går på, at Fed gør alt for lidt for at sætte gang i økonomien. Han ønsker negative renter, som vi kender det fra Den Europæiske Centralbank og i Danmark.

Ved det seneste møde skrottede Fed et årelangt gammelt mål for inflationen, der betyder, at de nu accepterer, at en lempelig pengepolitik godt må give en inflationsrate over to pct. så længe den ikke overskrider de to pct. over en længere periode. Om centralbanken har lyttet til tonerne (læs: de vrede Twitter-beskeder) fra Det Hvide Hus er uvist, men pengepolitikken er ændret fundamentalt i en mere lempelig retning under Trump.

Aktier vil til alle tider være en god investering på sigt. Hvis markedet sætter sig kortvarigt omkring valget, kan de mest spekulative investorer være heldige med timingen.