En gigantisk krisefond på et tocifret milliardbeløb er ved at se dagens lys. Berlingske kan løfte sløret for, at regeringen er på vej med en fond, som skal holde hånden under dansk erhvervsliv efter coronakrisen, og hvis verden pludselig igen lukkes ned på grund af covid-19.
Det kan således godt være, at forbrugerne igen er ved at komme op i omdrejninger efter coronakrisen. Både i regeringen og i toppen af dansk erhvervsliv er der imidlertid en dyb erkendelse af, at krisen kan trække lange spor og kan ramme rygraden af store og stærke danske eksportvirksomheder.