Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Le Gammeltoft: Hvorfor støtter politikerne forældede medier og dårlige forretninger?

Danske medier modtager hvert år mange millioner i støtte, men hvor fornuftigt placeres pengene egentlig? Måske er det på tide, at vi udfordrer måden, pengene fordeles på, og hvad der kræves af de medier, der modtager dem?

»Det er dumt at give penge til et nyt medie, som alligevel ender med at bruge dem på at skabe en podcastplatform, der er i direkte konkurrence med flere danske, private tilbud, herunder mit eget medie, Heartbeats, samt Podimo og TalkTown,« skriver Le Gammeltoft om Radio Loud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl

Min otteårige datter er for nylig begyndt at se »Ultra News« – nyheder formidlet til børn på DRs ungdomskanal, Ultra. Det har affødt nogle spændende samtaler – om blandt andet Black Lives Matter og angst. Det er den slags medietilbud, der gør, at jeg sætter pris på public service og offentlig støtte til mediebranchen.

Særligt tilbuddene til børn på DRs kanaler og platforme er særdeles gode og langt mere lærerige, end hvad man ellers kan sammenligne med på udenlandske kanaler og streamingtjenester. Kvalitetsnyhedsformidling til børn er public service, når det er allerbedst.

Men der er dog også en del eksempler på, at de danske mediestøttekroner ikke altid bruges lige fornuftigt – både på grund af generel manglende forståelse for og indblik i et mediemarked og et medieforbrug i hastig udvikling, men også på grund af et politisk system, der giver os brug-og-smid-væk kanaler og platforme.

De fleste kender til sagen om Radio24Syv vs. Radio Loud. Ikke at vi skal gå ind i den nu igen, men det er alligevel relevant at vende Loud som eksempel på, når det går rigtigt galt med uddelingen af offentlige støttekroner. For det er det altså – gået galt.

Når Radio- og tv-nævnet bedømmer kandidaterne til et udbud som det, DAB+-udbud Loud vandt, må man som minimum forvente, at nævnets medlemmer har indblik i mediemarkedet. Hvor befinder de forskellige målgrupper sig? På hvilke platforme? Og er andre i mediebilledet lykkedes med at drive trafik, seere eller lyttere til lignende medieplatforme?

Mads og Mathilde lytter ikke til radio

Gennem de senere år har det været meget tydeligt, at det er svært for de store medier at fange de unge. Flere medier har modtaget mediestøtte til projekter, der skulle ramme de flyvske, illoyale unge brugere, men de har ikke været til at drive væk fra de sociale medier og YouTube over til gamle mediers nye ungdomsplatforme.

Le Gammeltoft. Fold sammen
Læs mere

Projekterne er blevet droppet, og mediestøtten ført tilbage. Særligt den tid som nutidens unge bruger på flow er drastisk faldende, både når det gælder TV og radio.

Ifølge DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier falder de unges radiolytning år for år. De 15-31-åriges digitale lytning til radio udgjorde i 2017 35 pct. mod 30 pct. i 2018, hvorimod deres podcastlytning stiger støt.

Ifølge Kulturstyrelsens rapport »Mediernes udvikling 2019« er det de 12-29-årige, der lytter mindst radio, stærkt efterfulgt af de 19-34-årige, og lytningen i målgrupperne falder år for år.

Alligevel vælger Radio- og tv-nævnet, under Slots- og Kulturstyrelsen, at uddele over 70 millioner kroner om året i fire år til en ny radiokanal til de unge. En kanal til dem som al medieforskning viser ikke lytter til flowradio. Håber man på et mirakel? At en ny kanal pludselig vil få Matilde og Mads til at droppe TikTok og Snapchat og i stedet sidde bænkede foran deres forældres DAB-radio og følge sendeplanen som i de gode, gamle »Tværs«- og »Transit«-dage?

»Vi bliver nødt til at kigge på den måde, vi bruger de offentlige mediemidler på.«


Loud ved det godt selv. De er klar over, at det, de skal skabe for de offentlige midler, er podcasts. Bevares – programmerne er måske sendt i flow-radioen først, men det er podcast-lytningen, de skal slå igennem med, hvis de skal ramme den ønskede målgruppe. Det ved ledelsen godt.

Hvorfor ved Radio- og tv-nævnet det så ikke? Det er dumt at give penge til et nyt medie, som alligevel ender med at bruge dem på at skabe en podcastplatform, der er i direkte konkurrence med flere danske, private tilbud, herunder mit eget medie, Heartbeats, samt Podimo og TalkTown.

Brug-og-smid-væk-kanaler

I august 2019 havde jeg under Kulturmødet Mors en kort samtale med en fra Kulturministeriet, der spurgte, om det kunne passe, at jeg ikke ville søge DAB-udbuddet. Jeg svarede ja, det var korrekt. Jeg mente for det første ikke, at det tilpassede udbud passede indholdsmæssigt til Heartbeats.dk – men endnu vigtigere var det umuligt for mig at skabe en bæredygtig forretning, hvis jeg vandt det.

For når vi kigger på hele farcen omkring Radio24Syv og Loud, slår det mig, hvilket enormt ressourcespild af offentlige penge der er tale om.

»Danskerne har i otte år betalt mere end 90 millioner om året for Radio24Syv, som måtte lade livet og lukke ned for hele det brand og det unikke indhold, de havde skabt, for at give plads til en ny vinder af et nyt udbud,« skriver Le Gammeltoft. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Danskerne har i otte år betalt mere end 90 millioner om året for Radio24Syv, som måtte lade livet og lukke ned for hele det brand og det unikke indhold, de havde skabt, for at give plads til en ny vinder af et nyt udbud.

Som iværksætter knokler jeg for at skabe en bæredygtig forretning, et medie der kan stå selv uden støtte. 70 millioner kroner om året kunne vi sagtens lave masser af fedt indhold for, men hvad så når de fire år er gået? Der er ingen chance for, at man kan skabe den slags omsætning på så kort tid, så jeg ville enten være nødsaget til at køre videre som en skygge af projektet eller lukke igen. Præcis som vi så det ske med Radio24Syv.

Så hvorfor bruger vi ikke pengene mere fornuftigt? Hvorfor opfatter politikerne ikke støttekronerne som en kickstarter for et projekt, der forhåbentligt kan blive bæredygtigt og stå selv, efter at støtteperioden er slut? Og omvendt, hvorfor kan man ikke stoppe et udbud, hvis det viser sig at være et dårligt projekt, der ikke kan få luft under vingerne?

Hvorfor SKAL man brænde 280 millioner af, hvis man undervejs erfarer, at mediet ikke leverer?

Vi bliver nødt til at kigge på den måde, vi bruger de offentlige mediemidler på. Som minimum burde der sidde kvalificerede mennesker i de styrelser og nævn, der deler pengene ud, som har analyseret mediemarkedet grundigt, før de uddeler penge.

Og vi burde kræve en plan for, hvordan pengene på sigt skal bruges til at skabe en forretning, der kan og vil selv. På den måde vil vores skattekroner ikke gå til brug-og-smid-væk-kanaler, som Radio Loud højst sandsynligt også ender med at blive.