Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Lad os takke de store fonde for deres forskel

Næste gang du oplever en enestående virksomhed eller institution med social succes i vores samfund, så spørg hvor pengene kommer fra. Det er noget af en øjenåbner.

Skuespilleren Signe Egholm Olsen var en af modtagerne af Lauritzen-prisen 2022, der blev uddelt for nylig. Endnu et eksempel på den forskel, fondene gør for blandt andet kulturlivet. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lauritzen Fonden uddelte forleden Lauritzen-prisen til dygtige skuespillere, scenefolk og filmfolk, der har gjort sig umage i deres fag. Festligt var det, og særligt gjorde filmindslagene mellem prisuddelingerne et stort indtryk. Filmene handlede om Lauritzen Fondens virke rundt om i Danmark, hvor fonden yder en stor og effektiv social indsats i de byer, hvor Lauritzen-koncernen har sit ophav.

Her fokuserer fonden på den store gruppe unge mennesker, der har det svært i tilværelsen, og for hvem det kan være uoverskueligt at komme videre i deres liv og få et arbejde.

Da jeg gik hjem igennem København, tænkte jeg over, hvor stor en indsats de danske fonde gør for det danske samfund. Nytter det i virkeligheden?

»Ja!« siger professor Steen Thomsen fra CBS, som jeg ringede til dagen efter:

»De store fonde gør et fantastisk stykke arbejde med donationer, der kan udvikle Danmark, men det er meget ofte de mindre donationer, der giver den største effekt pr. krone. Hvis man giver en milliard til en stor organisation, er der risiko for, at effekten af den sidste krone er mindre. Den største impact, en fond nogensinde har haft, var måske, da Carlsberg Fondet i 1911 gav Niels Bohr 2.500 kroner, så han kunne rejse til Cambridge for at forstå atomets natur.«

»I princippet kan en virksomhed sende alle pengene til staten eller Røde Kors, som er store organisationer. Hvis en mindre fond derimod er i god kontakt med nærmiljøet, så kan man virkelig gøre en særlig stor forskel lige netop der. Var staten alvidende og algod, så ville det være perfekt, og der ville ikke være det samme behov for fonde. Men der er masser af ting, staten ikke kan varetage. Man kan bare kigge på, hvordan det politiske system fungerer. Man kan ikke blive enige, og det er en stor og bureaukratisk organisation,« tilføjede han.

Familievirksomheder vil give tilbage

Bag alle de store erhvervsfonde er der i reglen en privat familie, som har været iværksættere, og som gerne vil give tilbage til samfundet.

Der findes flere end 60.000 familieejede virksomheder i Danmark, og de har alle en stor betydning for det lokale samfund, hvor omkring 850.000 danskere har deres arbejdsplads. Ni ud af ti danske smv'er (små og mellemstore virksomheder) er familieejede.

Foruden at være en vigtig brik i samfundet bidrager virksomhederne typisk med relationel velfærd; altså hvor man skaber relationer til de enkelte personer i systemet, og på den måde servicerer man personen og ikke systemet. Det er sådan, det private erhvervsliv løser mange sociale opgaver. Det er sådan, vores samfund også hænger sammen.

Så man kan spørge den røde bloks politikere, om det så ikke ville være et smart træk, at man satser på, at de private virksomheder har økonomi til netop at bidrage til nærmiljøet i stedet for som nu at udhule virksomhedernes økonomi med beskatning ved et generationsskifte?

Regnestykket for beskatningen er, som den økonomiske vind i virksomheden blæser den dag, generationsskiftet foretages. Der må ofte tages store lån i virksomheden, og det stopper økonomi samt vækst, alt imens politikerne saver den gren af, hvorpå de selv sidder.

Støtte til udsatte grupper

Det siger sig selv, at kommuner som Esbjerg og Helsingør arbejder rigtig godt sammen med en stor bidragyder som Lauritzen Fonden, for det offentlige system har sjældent allokeret penge nok til netop den gruppe mennesker, som falder mellem to stole. Børn og unge i udsatte positioner, som mangler en hjælpende hånd til at komme videre i tilværelsen for at kunne blive aktive samfundsborgere.

Her er fonden med til at facilitere samarbejder på tværs af civilsamfund, kommuner, erhvervsliv, foreninger, ngo'er og andre fonde. Det er forjættende, men det kan kun gøres, hvis man har en virksomhed bagved, der tjener pengene til fondens virke.

Derfor er det endnu mere i dag end nogensinde vigtigt at passe på vores familievirksomheder. Husk at det er de private virksomheder, der tjener pengene, hvor den offentlige sektor bruger pengene. Det er egentligt et fint system, men det er altså reelt familievirksomhederne, der bærer det danske samfund. Den business forstår den røde bloks politikere vist ikke helt.

Anna von Lowzow er filminstruktør hos Nordisk Film