Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Lad os igen få et handels- og udviklingsministerium

Folketingsvalget er slut. Spin, luftige løfter og et krigerisk spil om magten forvred virkeligheden for en stund. Med et nyt folketing og en ny regering kan vi forhåbentlig vende tilbage til en mere normal demokratisk samtale og opmærksomhed på de konkrete udfordringer, virksomhederne lever og står overfor.

Danmark kan som nation og som erhvervsaktør gå forrest og skabe både liv og muligheder rundt om i verden. Det er virksomheder som LEGO, Novo og Grundfos gode eksempler på, skriver Kim Nøhr Skibsted. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mark Schiefelbein/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Perspektiver og sammenhænge har det med at forsvinde, når det politiske cirkus ruller ud i hele landet. Og det var svært – også for erhvervsfolk – at bevare optimismen og håbe på bedre tider i en usikker tid med pandemi, en tragisk krig, et forandret verdenskort, en pludselig energikrise og en eksplosiv inflation. Sådan havde jeg det også.

Jeg elsker politik, nærer den dybeste respekt for dem, der vover at stille sig til rådighed for folkestyret, beundrer de aktivister, der går på gaden med budskaber og hænger plakaterne op i mulm og mørke. Men også jeg kører træt ind i mellem og vender det ryggen. Det går ikke. Vi bliver nødt til at insistere på den demokratiske samtale, komme med løsningsforslag, engagere os og påvirke udviklingen.

Under valgkampen var jeg inviteret til Genève for at overvære UNHCR, FNs Flygtningeorganisation, hædre den tidligere tyske kansler Angela Merkel for hendes mod, handlekraft og lederskab i forbindelse med tragedien i Syrien, der betød massiv tilstrømning af mennesker på flugt til Europa, herunder Danmark. Nu sad jeg ikke juryen, for der er rigeligt at kritisere Merkel for i disse tider. Men den aften på HEAD, universitetet for kunst og design, i den schweiziske by fortjente hun applaus.

Hæderen handlede om principper, værdier og løsninger. Om at turde stå fast på sig selv i en tid, hvor alt kom på udsalg i frådende afmagt. Om at vise lederskab i svære tider. Her i Danmark stod landsmænd og spyttede på syrerne på motorvejen. Politikerne kæmpede febrilsk med hinanden om indenrigspolitiske og symbolske tiltag, der blandt andet udmøntede sig i en pinlig grænsebom. Endnu et lavpunkt blev nået.

Ganske vist har udlændingedebatten været den toneangivende i dansk politik i over 20 år, og de fleste partier og deres politikere har frygtet dens konsekvenser for dem selv – ikke så meget for dem, det har handlet om. Sondringen mellem migration og flygtninge var noget af det første, der blev ofret.

Nyt fokus i valgkampen

Nu er det heldigvis ikke det, der skiller så meget mere – heller ikke efter valget. Ja, valget har berettiget handlet mere om udenlandsk arbejdskraft end om udlændingepolitik.

Ganske vist er der i udlændingedebatten nuancer, og holdninger er blevet skiftet ud, blandt andet om en ubrugt smykkelov, maskeret tørklædeforbud, rituelt håndtrykstvang og mystiske aftaler med Rwanda. Et stort og bredt udsnit af politikerne og danskerne er enige om, at vi ikke kan og skal løse dette problem alene, men at vi hverken skal undslå os at bidrage til løsninger sammen med andre lande, for eksempel EU, eller bør gå på kompromis med de mest basale menneskerettigheder og konventioner. Vi er stadig en retsstat.

Uanset politisk anskuelse er der i erhvervslivet et håb om samling, fokus på en række udfordringer og et dybfølt ønske om mindre overbudspolitik og færre symbolske tiltag. At vi sammen udtænker og viser løsninger til gavn for os selv og resten af verden. Tiden skriger på større ambitioner og aftryk fra Danmark.

Flere danske virksomheder og fonde er sammen med civilsamfund voldsomt aktive med udviklingshjælp, der skaber positiv forandring, skaber muligheder for mennesker dér, hvor de bor, så de ikke bevæger sig mod Europa. Det meste bidrager konkret til bæredygtig udvikling. FNs 17 verdensmål er blevet en vigtig komponent i forretningsplaner og strategier. Især nu hvor verdenskortet er blevet forandret, skal vi kigge andre steder for at afsætte vores varer og ydelser, for eksempel på det afrikanske kontinent.

Også bredt i Folketinget holdes der fast i udviklingshjælp. Fokus er på klima, for Folketinget erkender, at eksempelvis klimaforandringerne især vil medføre negative forandringer i dele af verden, hvor der er stor risiko for, at mennesker må flytte sig for at skabe en tålelig tilværelse eller bliver ofre for konflikter om for eksempel adgangen til drikkevand eller energi og bliver fordrevne eller må flygte.

Danmark kan gøre mærkbar forskel

Her kan Danmark – både som nation og med væsentlige erhvervsaktører – gøre en mærkbar forskel inden for eksempelvis vand, energi, sundhed, læring og uddannelse. Det er styrkepositioner, og de er alle forudsætninger for, at der kan skabes liv og muligheder i et område.

Derfor er det en tanke værd at genetablere et handels- og udviklingsministerium, for den sammenhæng kan også være en effektiv nøgle til at stoppe migration og flygtningestrømme og gavne danske interesser i de næste årtier. Det ved eksempelvis Novo, LEGO og Grundfos. Det kan øge eksporten, og det vil fastholde og tiltrække talenterne.

Mens udlændingepolitikken kan sætte temperamenter i kog, hidser udviklingspolitikken ingen op. Det er heller ikke et område, man normalt forbinder med erhvervslivets interesser. Det burde det være, for tingene hænger sammen, hvis vi vil.

Danmark skal ikke blot betale mere til FN eller udstede blinde bistandscheck til skiftende lande. Hvis det nye folketing vil samle, fokusere og vise internationalt lederskab og format, følger danske virksomheder og fonde skam med – både med engagement og ressourcer. Ikke fordi det føles godt i maven, men fordi det giver resultater og viser det bedste af Danmark.

Hvis vi sætter det bedre i system, samarbejder og viser verden, hvor meget vores lille nation kan bidrage og udrette med viden, kompetencer og teknologier, så vil Danmark igen blive set på som et foregangsland og ikke en nation, der står stille i egen selvtilfredshed og symbolpolitik.

Kim Nøhr Skibsted er administrerende direktør for Poul Due Jensens Fond/Grundfos Fonden