Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Kort efter sin 80 års fødselsdag etablerede Niels en robotvirksomhed

Når man tænker iværksætteri, handler det ofte om unge mænd og kvinder, som kaster al deres livsenergi og tid ind i et projekt, de tror på. Men inden vi forherliger ungdommen som det eneste saliggørende, der kan sikre vores fremtid, er der også en anden aldersgruppe, der er værd at kigge på: de ældre.

»Niels er ikke bare passiv medinvestor. Hans indsigt og livslange erfaring som opfinder og entreprenør fik ham til at undre sig over en åbenlys mangel på høj kvalitet inden for et robotområde, hvor et følgeskib let koster en million kroner om dagen. Den slags viden er guld værd,« skriver Louise Stenbjerre, selvstændig redaktør og forretningsudvikler, i denne klumme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Vilhelm/Ritzau Scanpix

I dag skal jeg fortælle om en mand, jeg kender. Han hedder Niels Kornerup. Han er netop blevet 80 år. Som barn gik han kun i skole hver anden dag, for det gjorde man ude på landet på Midtsjælland, men han blev alligevel uddannet elektronikmekaniker. Han har omkring 15 virksomheder bag sig. Nogle af dem er lukkede, andre er solgt.

Den mest succesfulde, medicinalselskabet Nikomed, blev i sin tid delvist solgt til A.P. Møller - Mærsk, og resten af selskabet, som nu hedder LiNA Medical, føres succesfuldt videre af hans voksne børn, så han har gjort det rigtig godt. Niels har et landsted på Fyn og er altid i gang; i haven, med maskinparken eller med at gøre klar til jagt.

For tre år siden fik han konstateret kræft. Han blev helbredt og var i juni i år medstifter af en videnstung virksomhed, Svendborg Underwater Solutions.

»Hvorfor skal jeg sidde og vente på, at sygdommen kommer tilbage, eller at jeg skal dø,« sagde Niels til mig forleden. »Da lægerne gav mig beskeden om kræft, fik jeg et chok. Det fik mig til at tænke over livet.«

Og så tænkte han: »Jeg har evnerne, jeg har tiden, og jeg har pengene. Lad mig dog bruge resten af mit liv på noget spændende i stedet for blot at se passivt til.«

Get busy living. Or get busy dying.

Et hul i markedet

Svendborg Underwater Solutions udvikler undervandsrobotter og lydbaseret undervandskommunikation. Udviklingen er fokuseret på styring og monitorering af robotter, der arbejder på dybder ned til 100 meter, så man fra tørt hold i kontrolrummet på følgeskib kan følge med i, hvad der foregår på havets bund. Deres kommende kunder vil være de virksomheder, der opfører havvindmøller eller lægger undervandskabler for energiselskaber som blandt andre Vattenfall, der investerer i havvindmølleparker tæt på vores kyster.

»Hans indsigt og livslange erfaring som opfinder og entreprenør fik ham til at undre sig over en åbenlys mangel på høj kvalitet inden for et robotområde, hvor et følgeskib let koster en million kroner om dagen.«


Svendborg Underwater Solutions’ mål er at udfylde et hul i markedet i en udfordrende branche, når de forventeligt er klar med et produkt om et års tid. Hidtil har kommunikationen fra skibet til enheden i nærheden af havets bund været begrænset og besværlig. Og omkostningstungt, når der opstår problemer, og fejlen skal lokaliseres og udredes. Det ændrer Niels nu på sammen med sine to medstiftere, Dennis Caspersen og Teit Kjeldersgaard.

Og Niels er ikke bare passiv medinvestor. Hans indsigt og livslange erfaring som opfinder og entreprenør fik ham til at undre sig over en åbenlys mangel på høj kvalitet inden for et robotområde, hvor et følgeskib let koster en million kroner om dagen. Den slags viden er guld værd.

Forherlige ungdommen

I disse uger sætter Berlingske fokus på at sætte gang i Danmark efter coronanedlukningen. Niels’ initiativ, nysgerrighed og handlekraft er mere relevant end nogensinde i en tid, hvor Danmark – ja, hele verden – har brug for, at alle tager ansvar og bidrager til fremdrift, hvad end man udfylder rollen som direktør, medarbejder eller iværksætter.

Danmark har i særdeleshed brug for, at vores højteknologiske virksomheder fortsat viser vejen, men det er de virksomheder, der bliver stiftet i dag, som skal vokse og beskæftige hundreder eller tusinder af danskere om bare få år. Og derfor er det vanvittigt inspirerende, at en mand, der netop har rundet 80 år, er primus motor i et foretagende, hvor der på alle måder er tryk på.

»Der er så ufatteligt meget viden, som er erfaret og lagret gennem et helt arbejdsliv. Og hos mange er der stadig en virkelyst og et ønske om at bidrage til en positiv samfundsudvikling og et rigt erhvervsliv. Alligevel virker det, som om det grå guld bliver lidt latterliggjort.«


Når man tænker iværksætteri, handler det ofte om unge mænd og kvinder, som kaster al deres livsenergi og tid ind i et projekt, de tror på. Men inden vi forherliger ungdommen som det eneste saliggørende, der kan sikre vores fremtid, er der også en anden aldersgruppe, der er værd at kigge på: de ældre.

Børnebørnenes udelte begejstring

Der er så ufatteligt meget viden, som er erfaret og lagret gennem et helt arbejdsliv. Og hos mange er der stadig en virkelyst og et ønske om at bidrage til en positiv samfundsudvikling og et rigt erhvervsliv. Alligevel virker det, som om det grå guld bliver lidt latterliggjort. At deres erfaring ikke er noget værd, fordi digitaliseringen af samfundet udvikler sig så hurtigt, og deres akkumulerede viden dermed er outdated. Mit møde med Niels bekræfter det modsatte. Hvorfor lade sig begrænse af alder, hvis man ligger inde med løsninger, der har potentiale til at bidrage positivt til samfundet og økonomien?

Vi skal respektere et otium efter et langt arbejdsliv. Vi skal anerkende, at prioriteterne ændrer sig, når børnebørns udelte begejstring og golfbanens glæder trækker mere end skrivebordet og skærmen. Men vi skal samtidig hylde, når enestående erhvervspersoner som Niels Kornerup nægter at lade sig selv og samfundet slå ud og ganske enkelt ikke vil opgive muligheden for at innovere i en virksomhed. Fordi han kan. Fordi det for ham ikke giver mening at lade være.

Lad dette være et ydmygt ønske: Jeg vil elske at se en overflod af nystartede iværksættere på den gode side af både 60 og 70 år, der hiver sig selv ud af pensionen og tilbage i arbejdslivet, fordi de indser, at deres evner og indsigt stadig er for værdifulde til at ligge ubrugte hen. De bør være de nye rockstjerner. Vi har brug for dem.