Erhvervsminister Simon Kollerup (S) og dansk erhvervsliv udvikler næppe nogensinde et forhold baseret på gensidig respekt. Over tre års vedvarende kritik og mistænkeliggørelse af virksomhederne og finanssektoren ødelægger enhver chance for en forbrødring over regeringens håndtering af inflationen.
Det gælder ikke mindst, når Simon Kollerup i Berlingske i dag afviser ufinansierede hjælpepakker, men slår fast, at låneordninger, der udskyder betalingen af tårnhøje el- og varmeregninger, er, hvad erhvervslivet skal regne med.