Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Klimahåbet er lysegrønt med fakta på bordet og åben dialog

Lige nu drøfter man den globale opvarmning i Glasgow. Det er et godt initiativ, der ikke kan roses nok, og som dansker kan man også være lidt stolt af vores erhvervsliv, som er førende inden for de nye grønne energiteknologier. Men det er lidt beskæmmende, at man i Glasgow hovedsagelig taler om planer frem mod 2050. Man burde forholde sig mere konkret til, hvad der skal gøres lige nu.

»Klimaproblemerne fylder allerede meget i det politiske landskab. Men det er kun begyndelsen. Vi er på vej mod en verden, hvor emnet kommer til at overdøve alt andet,« skriver Jeppe Christiansen, der er adm. direktør i Maj Invest. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erin Schaff/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis man vil forstå klimaproblemet, kan jeg anbefale en virkelig god og nuanceret bog om global opvarmning med titlen »Unsettled« skrevet af Steven E. Koonin. Det er en bog, som graver et spadestik dybere og forklarer alle de mellemregninger og usikkerheder, der er knyttet til vores tese om global opvarmning.

En læseværdig bog skrevet af en af Barack Obamas tidligere toprådgivere. I bogen forklares alle de måleusikkerheder, der knytter sig til, hvordan vi opgør temperaturstigningerne, og hvordan man videnskabeligt søger at forklare sammenhængen mellem temperaturer og drivhusgasser.

Det er ikke så simpelt, og sammenhængene er langtfra enkle. Det samme gælder de modeller, man i videnskaben bruger til at forudsige temperaturstigningerne frem mod år 2100.

De er langtfra sikre, og mange faktorer kan forrykke billedet. Vi behøver ikke være helt så bange, og det er ikke videnskabeligt begrundet at gøre ungdommen dødsensangst for klimakatastrofer. Det er langtfra nogen given ting. De store naturkræfter i verden har en betydning, vi endnu ikke kan forstå og beskrive. Efter at have læst bogen sidder man tilbage med mindre frygt.

Vær utraditionel

Men det betyder ikke, at vi skal fortsætte brugen af olie og fossiler. Selvfølgelig skal vi tage opgaven på os, der hedder at sikre en overgang til grøn energi.

Men jeg vil også lidt utraditionelt anbefale, at man giver sig tid til at læse en større analyserapport, der er udgivet af Det Internationale Energiagentur og har titlen »Net Zero by 2050«. Man kan med fordel nøjes med at læse sammenfatningen.

Den er resultatet af de omfattende analyser, som organisationen har udført under ledelse af direktør Fatih Birol. Han er tyrkisk født og har hele sit liv arbejdet inden for energisektoren – koncentreret om oliemarkedet. Han er i dag en drivende kraft i forsøget på at få det internationale samarbejde om at nedbringe CO2-forureningen sat op i fart.

Han er netop af Time Magazine kåret til at være en af verdens 100 vigtigste personer. Rapporten »Net Zero by 2050« indeholder en gennemarbejdet plan for, hvordan verden kan sikre, at der efter år 2050 ikke længere sker CO2-forurening. Den adresserer de videnskabelige, tekniske og økonomisk politiske problemer, der er knyttet til denne omkalfatring af verdens energisektor.

Den meget korte udgave af rapportens konklusioner er, at vi i dag har al den nødvendige teknologi, der er brug for til denne omstilling. Det, vi mangler, er de afgørende beslutninger globalt politisk og særligt hos forbrugerne (og dermed virksomhederne), som styrer verden. I en markedsøkonomi er det forbrugerne, der har magten.

Hvis forbrugerne skal »købe grønt«, kræver det, at alle forbrugsvalg bliver grønne.

Derfor er løsningen simpel.

Vi skal have en global CO2-afgift, der gør fossil energi så dyr, at man altid vælger grøn energi, både når det gælder direkte energikøb og køb af varer, hvori der indgår energi til fremstilling eller transport. Hvis vi får den afgift, vil omstillingen komme helt af sig selv. Det er ikke gratis.

Man har beregnet, at det koster 4.000 milliarder dollar årligt i investeringer, hvilket frem mod 2050 svarer til mindre end fire procent af verdens BNP – eller målt på en anden måde, ikke mere end verden årligt bruger på militær og forsvar.

Klimaproblemerne fylder allerede meget i det politiske landskab. Men det er kun begyndelsen. Vi er på vej mod en verden, hvor emnet kommer til at overdøve alt andet. Og der er brug for helt grundlæggende at respektere alle nuancer i debatten – inklusive skeptikere – fordi videnskaben på dette område stadig er i arbejdstøjet.

Lang vej igen

Men der er også brug for at forstå, at vi endnu er milevidt fra målet.

Det bedste billede på, hvor lidt vi har nået, er diskussionen om elbiler. Der er indtil videre kun produceret 12 millioner elbiler i verden, mens vores globale bilpark er på næsten 1.000 millioner biler. Det vil sige, at elbiler kun udgør 1,2 procent. Hertil kommer, at batterierne til elbiler er nogle af de værste CO2-syndere. Ti procent af verdens CO2-forurening skabes af mineindustrien, som jo ikke kan fungere og producere alle de vigtige batterimetaller uden brug af fossil energi.

Det viser, hvor svær og kompleks denne omstilling er. Personligt håber jeg på, at den politiske, økonomiske og videnskabelige debat om grøn omstilling fortsætter, og at vi alle deltager så aktivt og meget som overhovedet muligt. Viden er den eneste vej frem – og åben dialog, hvor vi lytter på alle parter, vil være en stor hjælp her.

Jeppe Christiansen er administrerende direktør i Maj Invest