Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Kinesisk professor: Kina graver sig ned i et geopolitisk hul med Huawei

Kina graver sig ned i et geopolitisk hul i sin reaktion på andre landes forbud mod 5G-netværk fra Huawei, der kun er den seneste af flere diplomatiske udfordringer. Landets ledere bør huske tommelfingerreglen for huller: Hold op med at grave, når du står i et.

Logoet for den kinesiske telegigant Huawei ses her på en Huawei-mobiltelefon. Storbritannien har beordret landets teleselskaber til ikke længere at købe 5G-udstyr fra Huawei fra starten af 2021, og alt Huawei-udstyr skal være væk senest i 2027. Fold sammen
Læs mere
Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS / AFP / Ritzau Scanpix

Den britiske beslutning om at forbyde Huawei-udstyr i landets 5G-netværk er et sviende nederlag for Kina. Indtil for nylig regnede Kina stadig med, at Storbritannien ville holde sig til en tidligere beslutning om stadig at lade den kinesiske telegigant levere andet end kernevigtigt udstyr til 5G-nettet.

Men to nylige hændelser gjorde den første beslutning uholdbar. For det første optrappede USA sin krig mod Huawei, da man i maj forbød leverandører, som bruger amerikansk teknologi, at levere halvledere til Huawei. Da der bruges amerikansk teknologi til at producere de avancerede halvledere, der er i Huaweis produkter, herunder 5G-basestationer, afskæres selskabets forsyninger, hvilket stort set umuliggør den fremtidige produktion af selskabets 5G-udstyr.

At en vigtig leverandør af Storbritanniens 5G-netværk derfor ikke længere vil være i stand til at bygge og vedligeholde sine systemer, er en langt større trussel end risikoen for kinesisk overvågning. Ingen ansvarsfuld regering kan løbe den risiko. Derfor var Huaweis dage talte i det øjeblik, USAs regering trykkede på aftrækkeren. Det eneste spørgsmål var, hvornår premierminister Boris Johnson ville give præsident Xi Jinping den dårlige nyhed.

Gengæld vil give bagslag

For det andet har Kinas indførelse af en ny national sikkerhedslov i forhold til Hongkong gjort det politisk lettere for Johnson at vælge et forbud mod Huawei. Den strenge lovgivning, som Kinas parlament vedtog 30. juni, har i al praktisk forstand gjort ende på den tidligere britiske kolonis autonome status. Ud fra et britisk synspunkt er dette en klar overtrædelse af den kinesisk-britiske fælleserklæring fra 1984, hvor Kina lovede at respektere og beskytte Hongkongs juridiske system og borgerrettigheder i 50 år, efter at byen i 1997 vendte tilbage til kinesisk overherredømme.

Måske tænker Kinas ledere, at Storbritannien er for svag til at slå igen. Her tager de klart fejl. Storbritannien har valgt at tage et standpunkt med hensyn til Hongkong, og her er Huawei et let og indlysende mål.

Det er nu fristende for Kina at slå igen, og der vil være rig mulighed for det. Kina kan klemme britiske virksomheder med forretninger i Kina. For eksempel er bankgiganten HSBC sårbar over for chikane, fordi bankens aktiviteter i Hongkong står for lidt over halvdelen af overskuddet og en tredjedel af omsætningen. Kina kan også skære ned på finansielle transaktioner, der går gennem London, og mindske antallet af kinesiske studerende, der sendes på britiske skoler og universiteter.

»Kinas ledere har kun sig selv at skyde skylden på for deres voksende internationale isolation. Med en overdreven tro på deres egen magt har de overspillet en svag hånd.«


Men den slags gengældelsesaktioner vil i sidste ende give bagslag. Presses HSBC væk fra Hongkong, vil det ødelægge byen som globalt finanscenter, da Kina så ikke vil være i stand til at finde en anden global bank til at overtage HSBCs vitale rolle. Med de voksende spændinger mellem USA og Kina er det svært at forestille sig, at Kina ville foretrække Citi eller JP Morgan Chase som afløser for HSBC.

På samme måde vil restriktioner med hensyn til at studere i Storbritannien skade Kina mere. Der er lige nu omkring 120.000 kinesiske studerende i Storbritannien. Udfordringen for Kina er, at der ikke er mange gode alternativer, hvis man vil sende studerende andre steder hen. USA overvejer af sikkerhedsmæssige årsager at begrænse kinesiske studerende, og Kina har selv truet Australien med at mindske antallet af kinesiske turister og studerende. Og Canadas universiteter, som lige nu har omkring 140.000 studerende fra Kina, har kun en begrænset kapacitet. Da Kina og Canada samtidig står i en diplomatisk strid om udleveringen af Huaweis finansdirektør, Meng Wanzhou, til USA, er det næppe sandsynligt, at Kina vil sende flere studerende dertil.

Overdreven tro på egen magt

Det er de skræmmende realiteter, som Xi nu står over for: Kina mister hastigt venner, netop som landet har mest brug for dem. Alene i de seneste måneder har Kinas forhold til Indien lidt et hårdt knæk efter en blodig grænsestrid, der kostede mindst 20 indiske soldater (og et ukendt antal kinesiske soldater) livet. For at straffe Australien for at vove at bakke op om en international undersøgelse af coronavirussens oprindelse har Kina lagt ekstratold på australsk byg og truet med andre sanktioner. Og 14. juli afviste Kinas udenrigsministerium i usædvanligt skarpe vendinger et hvidpapir om Japans forsvar, hvilket også sår tvivl om den tilnærmelse, som Xi ellers har forsøgt at skabe til premierminister Shinzo Abe.

Kinas ledere har kun sig selv at skyde skylden på for deres voksende internationale isolation. Med en overdreven tro på deres egen magt har de overspillet en svag hånd og skubbet venligsindede eller neutrale lande som Storbritannien, Canada, Indien og Australien i favnen på USA, der nu er Kinas største geopolitiske modstander.

Når Kinas ledere nu overvejer, hvordan de skal reagere på det britiske forbud mod Huawei, bør de huske tommelfingerreglen for huller: Står du i et hul, så hold op med at grave.

Minxin Pei er professor i statskundskab ved Claremont McKenna College og senior fellow ved German Marshall Fund i USA.

Copyright Project Syndicate 2020, project-syndicate.org

Oversat af Bibi Christensen