Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Kan vi ikke få en vaccine mod sexchikane?

Beretningerne om sexchikane på danske arbejdspladser spreder sig epidemisk. Halvdelen af alle yngre kvinder har oplevet krænkelser, viser ny Gallup. Men i modsætning til med coronaen er der intet håb om en effektiv vaccine mod mænds trang til at krænke kvinder.

Efterretninger om sexchikane vokser epidemisk, men i modsætning til coronaen er der intet håb om en vaccine. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg

Uønskede kys og kram og lumre bemærkninger. Opfordringer om blow-job og topløs servering og direkte voldtægt. Berlingskes spritny Kandar Gallup-undersøgelse om sexchikane er rystende dokumentation for, hvor mange danske kvinder, der oplever sexchikane på jobbet. Hele 38 pct. eller over en tredjedel af alle kvinder har oplevet sexisme eller seksuelle hændelser på deres arbejdsplads. Og for de 18-35-årige har næsten halvdelen, nemlig 48 pct. oplevet uønskede krænkelser.

Undersøgelsen er foretaget, efter TV-værten Sofie Linde skød debatten om sexchikane i gang med sin beretning om DR-chefen, der forlangte oralsex af hende, da hun som bare 18-årig havde fået job på TV-stationen. Heldigvis havde Sofie Linde tilstrækkelig selvtillid til at sige nej. Det samme havde erhvervskvinden Stine Bosse, som tidligere i Berlingske har berettet, hvordan en gammel gris tog hende på brysterne, da hun serverede som ung. Grisen fik en knaldende lussing som kvittering.

Men desværre er det ikke alle kvinder, der tør. En af Danmarks førende eksperter på området, professor Anette Borchorst fra Aalborg Universitet har samlet 150 sager om sexchikane i et stort forskningsprojekt. Undersøgelsen viser, at mange kvinder ikke får sagt fra over for en overordnet eller en kollega. I stedet får de stress eller må til psykolog og ender med at forlade jobbet.

Mange af ofrene i Borchorsts undersøgelse er elever nederst i hierarkiet på en arbejdsplads. Her møder vi den kvindelige bagerlærling, der møder ind om morgenen til en stor penis i linsedej, som kollegerne har lavet. Og frisøren, som kalder sin ansatte for »suttetøs« eller »lebbetøs«.

Men også professionelle erhvervskvinder udsættes for sexchikane. I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Berlingske i 2017 blandt et panel af karrierekvinder, svarede en tredjedel, at de havde været udsat for chikane. Kvinderne berettede om krænkende befamlinger, porno på kontoret og sexistisk ­omgangstone.

Gid man også kunne vaccinere mænd mod deres iboende lyst til at chikanere kvinder. For hvad skal vi ellers gøre? Virksomhederne skal tage deres ansvar for, at de ansatte opfører sig ordentligt alvorligt, siger mange fornuftige mennesker, og 35 pct. af danske topledere har tidligere oplyst til Berlingske, at de har nedskrevne politikker på området. Men hvorfor er tallet for krænkede kvinder så højt, når virksomhederne har fine kodekser?

Før Socialdemokratiet kom i regering, foreslog partiet at skærpe arbejdsgivernes ansvar for, at der foregår sexchikane i virksomheden, således at topchefen er ansvarlig, selv om han ikke kender til chikanen – ligesom det gælder det fysiske arbejdsmiljø, hvor arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for, at arbejdspladsen er indrettet forsvarligt. Forslaget er genfremsat af SF, som også kræver erstatningen for sexchikane sat op fra de nuværende sølle 33.000 kr.

»Hvis man vil sexchikane til livs, så er det en måde at gå frem på, fordi det vil forpligte arbejdsgiverne til at arbejde mere på at forebygge det,« siger Anette Borchorst.

»Hvem har hørt om en 58-årig bedstefar, der er blevet udsat for sexchikane?«


Men efter at Socialdemokratiet er kommet i regering, er holdningen blødt op. Måske af hensyn til vælgerne i skurvognsmiljøet og partiets chef-chikanør, udenrigsminister Jeppe Kofod. Ligestillingsminister Mogens Jensen vil lige se tiden an og mødes med Sofie Linde og høre organisationerne på arbejdsmarkedet først.

DA er imod at skærpe ansvaret. Men så DI da, hvor direktør Lars Sandahl ofte optræder både grøn og moderne i forhold til mænds barsel. Men DI siger også nej tak til et skærpet ansvar for arbejdsgiverne. Argumentation er, at det kun er fire pct., der oplever sexchikane ifølge de officielle tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Jo, tak, men det er altså, når man tæller både mænd og kvinder sammen, gamle som unge. Hvem har hørt om en 58-årig bedstefar, der er blevet udsat for sexchikane? Isolerer man de yngre kvinder på 18-24 år, så når tallet op på 11 pct.

Men seniorforsker Maj Britt Dahl Nielsen ved Statens Institut for Folkesundhed tror på, at det reelle tal er højere. Arbejdsmiljøinstituttet har nemlig blot spurgt, om man har været udsat for sexchikane uden at definere, hvad sexchikane er. Spørger man direkte til konkrete hændelser som uønskede telefonopkald eller kommentarer med seksuelt indhold, så er tallet væsentlig højere. Det viser en repræsentativ norsk undersøgelse, hvor 18 pct. af alle deltagerne – både mænd og kvinder – svarede, at de havde været udsat for chikanerende adfærd.

Maj Britt Dahl Nielsen er på vej med en ny undersøgelse, der er designet som den norske. Også Berlingskes Kandar Gallup-undersøgelse spørger ind til tolv forskellige konkrete hændelser som »At blive klasket i bagdelen« eller »At blive opfordret til en seksuel akt«.

Omfanget af sexchikane er uhyggeligt, og arbejdsgiverne skal have hånden på kogepladen for at komme uvæsnet til livs. Og hermed opgiver jeg drømmen om en vaccine.